Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Skattestyrelsen var i social dumping-aktion i Greve

Torsdag 13. september 2018 kl: 11:42
Af: Redaktionen

Transport- og byggebranchen var i fokus, da 13 virksomheder i Greve fik besøg af Skattestyrelsen i forbindelse med en regional indsats mod social dumping. Skattestyrelsen følger op over for to virksomheder

Onsdag i sidste uge besøgte Skattestyrelsen sammen med Arbejdstilsynet og politiet 13 virksomheder i Greve sydvest for København. Indsatsen var rettet mod transport- og byggebranchen og var del af en større, koordineret indsats mod social dumping. Skattestyrelsen vil i første omgang følge op over for to af de virksomheder, som fik besøg.


- Når vi er ude på en kontrol, undersøger vi, om virksomhederne afregner den skat og moms, de skal, om regnskaberne er i orden og om de udenlandske medarbejdere har et skattepersonnummer. Det er med til at sikre fair forhold på arbejdsmarkedet, siger funktionsleder i Skattestyrelsen, Ernst Nielsen.


Virksomhederne, som fik besøg, var på forhånd udvalgt til kontrol ud fra en bred vifte af oplysninger og registreringer. Fokus var rettet mod brancher, hvor myndighederne erfaringsmæssigt ved, at der kan være risiko for manglende moms- og skattebetaling, problemer med arbejdsmiljøet eller eventuelt illegalt arbejde. Under aktionen i Greve talte Skattestyrelsen med 31 medarbejdere. 


- Kontrollerne foregår stille og roligt. De fleste, som vi møder under vores kontrol, samarbejder og er imødekommende. Det er også mit klare indtryk, at virksomhederne faktisk er meget tilfredse med, at vi sikrer, at reglerne på området bliver fulgt. Og det var jo godt at se, at det stort set var tilfældet hos alle de virksomheder, vi besøgte, siger Ernst Nielsen. 


Samarbejde mod social dumping
Indsatsen mod social dumping sker i et samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politiet og Skattestyrelsen og består af en række landsdækkende og regionale aktioner. Aktionerne sker for at sikre fair konkurrencevilkår og ordnede forhold på det danske arbejdsmarked.


Om Skattestyrelsen:
Skattestyrelsen blev etableret 1. juli, da Skat blev erstattet af syv nye styrelser. Skattestyrelsens opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst