Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Ventetiderne i Københavns Lufthavn er blevet kortere og mere forudsigelige

Onsdag 22. august 2018 kl: 10:44
Share  


Af: Redaktionen

I 2016 var der i perioder lange og uforudsigelige ventetider i sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn. Derfor lagde VLAK-Regeringens luftfartsstrategi fra 2017 op til, at ventetiderne skulle ned, og at der skulle fastsættes servicemål for ventetiderne i sikkerhedskontrollen. Transportminister Ole Birk Olesen har som minister fastsat nye servicemål for ventetiderne i sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn, så passagererne er sikre på korte og forudsigelige ventetider

I 2018 har ventetiderne i sikkerhedskontrollen været på et betydeligt lavere og mere tilfredsstillende niveau. Det skyldes ikke mindst, at der har været et øget fokus på at nedbringe ventetiderne, og at Københavns Lufthavn har udvidet sikkerhedskontrollen. 


For fortsat at sikre korte og forudsigelige ventetider vil transportministeren fastsætte to servicemål for ventetiderne i sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn.
  • Den gennemsnitlige ventetid for passagererne i en kalenderuge skal være under 5 minutter
  • Maksimalt 2 procent af tidsintervallerne i en kalenderuge må have en ventetid over 15 minutter, svarende til, at mindst 98 procent af alle ventetider skal være under 15 minutter

De nye servicemål stiller strengere krav til ventetiden i sikkerhedskontrollen end de nuværende mål, som er aftalt mellem flyselskaberne og lufthavnen. Hvis der skulle garanteres en endnu kortere ventetid i alle situationer, ville det kræve en uforholdsmæssig stor bemanding af sikkerhedskontrollen, og det ville i sidste ende betyde dyrere flyrejser for passagererne og en dårligere konkurrencesituation for Københavns Lufthavn.


- Med de nye og skærpede servicemål kan passagererne generelt regne med en hurtig betjening i sikkerhedskontrollen, og længere køer vil kun være en risiko ved helt særlige spidsbelastninger. Jeg har lagt vægt på at sikre passagererne korte og forudsigelige ventetider uden at gøre målene så skrappe, at sikkerhedskontrollen bliver unødigt dyr til skade for billetpriserne, siger Ole Birk Olesen.


Servicemålene er udarbejdet med inddragelse af luftfartsbranchen, som gennem en høring har haft mulighed for at bidrage til udformningen af målene. Den mulighed har en lang række luftfartsselskaber og Københavns Lufthavn benyttet sig af.


Servicemålene forventes at træde i kraft 1. januar 2019.






Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transport- og logistik-koncern åbner nyt kontor i Kolding
- SAS sætter nye mål for sommerprogrammet næste år
- SAS vil forbinde Aarhus med Rom og Faro i Portugal
- Nystiftet forening sætter fokus på forbindelsen til jord
- Flyselskab er gået konkurs
- Lufthavn ved Limfjorden satte endnu en gang rekord
- Asiatisk passagerfly nødlandende i havet
- SAS-fly nødlandede i Luleå i Sverige
- Nordjysk lufthavn er først med ny teknologi i Danmark
- Irsk flyselskab har nye ruter mellem Danmark og Tjekkiet på sommerplanen
- Irsk lavprisflyselskab indgår overenskomst i Italien
- Flyforbindelsen mellem Aarhus og München bliver beskåret

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst