Klik venligst

  
Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Vognmandsorganisation vil have undtaget walkie-talkier

Fredag 17. august 2018 kl: 14:59
Share  


Af: Jesper Christensen

VLAK-Regeringen vil have Færdselslovens regler om brugen af mobiltelefoner under kørsel til også at omfatte brugen af alle holdholdte mobile kommunikationsenheder - herunder walkie-talkier i eksempelvis lastbiler. Forslaget har været i høring blandt relevante organisationer, og vognmandsorganisationen DTL peger i den forbindelse på, at walkie-talkier i eksempelvis lastbiler skal undtages for reglerne


Generelt støtter DTL med henvisning til trafiksikkerheden intentionerne bag forslaget om, at andre håndholdte mobile enheder skal være omfattet af samme regler, som mobiltelefoner har været siden 1997. 


DTL er også positive over for, at brud på reglerne skal udløse et klip i kørekortet. Men organisationen er bekymret for, at det vil kunne betyde, at vognmænd rundt i landet vil få sværere ved at tiltrække chauffører, hvis de risikerer at miste deres kørekort under deres arbejde. Det spiller ind, at mange chauffører bruger deres egen telefon til private samtaler, når de er på arbejde for ikke at blive pålagt skat af fri telefon, hvis de må benytte de telefoner, som vognmanden har monteret i bilerne.


Chaufførernes egne telefoner er ofte ikke koblet til lastbilens håndfrie udstyr, selvom det teknisk kan lade sig gøre.  


DTL foreslår derfor, at chauffører bliver undtaget fra reglerne om at betale skat af fri telefon.


Derudover ønsker DTL, at brugen af walkie-talkie også bliver undtaget fra reglerne, da mikrofon og walkie-talkie eksempelvis betjenes med et enkelt klik, og at mikrofonen bliver hægende i sit kabel, hvis chaufføren slipper den.


DTL fremhæver også, at chauffører bruger walkie-talkier til at kommunikere med førere af gravemaskiner, når de eksempelvis kører i grusgrave. Derudover bliver walkie-talkier også brugt som et social værktøj mellem chauffører på lange ture. Chauffører bruger også walkie-talkier, hvis de vil advare andre chauffører mod farer, der er opstået andre steder i trafikken og oplyse om eksempelvis udrykningskøretøjer.











Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Dansk transportkoncern får ny partner på det tyrkiske marked
- Årets varebil blev enten den ene, den anden eller den tredje
- Sortimo præsenterer digitalt univers ved messe for erhvervsbiler
- Benzin og diesel bliver mærket
- Polsk chauffør blev idømt fængselsstraf og udvisning
- Hver femte dansker vil forbyde mobiltelefonen i trafikken
- 80-årig kvinde cyklede ind i en skraldebil - og er efterfølgende død
- Stena Line har øget kapaciteten over Kattegat
- Volvo Trucks har fået ny sælger i Aalborg
- Tysk lastbilproducent vinder Innovation Truck Award
- Scania har fået en skydedør på programmet
- Ford F-Max er Årets Lastbil

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst