Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
MELDING FRA HIRTSHALS HAVN:

Godsjernbane er en del af fremtidens transportløsning

Torsdag 9. august 2018 kl: 12:07
Af: Redaktionen

De store dagsordenstemaer er med god grund blevet bæredygtighed, klimaansvarlighed og miljøbevidsthed, og det er dagsordner, som alle i transportsektoren må inkludere i arbejdet med at finde fremtidens transportmodeller. Sådan lyder et budskab fra Hirtshals Havn, der har færgeforbindelser til Norge, Færøerne og Island - og en ny kombiterminal, der er klar til at tage mod tog med løstrailere og containere

Hirtshals Havn:

Fremtidens godstransport skal tilrettelægges og opbygges, så den optimeres efter økonomi, transporttid og klimabelastning. Det betyder, at der i fremtiden skal søges transportmodeller, der kan være mere komplekse, idet de udnytter flere transportformer, der hver især udnyttes med hensyn til deres kvaliteter, hvormed der samlet opnås optimale transporter. Et større omfang af disse multimodale transportløsninger vil i fremtiden gøre godstransporter mere klimavenlige.

Multimodal transport udnytter på land de forskellige fordele ved godsjernbanetransport og lastbilstransport. Dermed kan transporterne optimeres, når gods på længere distancer transporteres med jernbane. Der flyttes gods over land uden brug af chauffører og uden lastbiltransport på landeveje og motorveje.

De multimodale transportløsninger og transport af gods på jernbanen vil øge den samlede kapacitet på den europæiske infrastruktur. Med overflytning af godsmængder fra vejtransport til jernbanetransport vil trafiksikkerheden blive øget på vejnettet, og samtidig vil klima- og miljøbelastningen fra godstransport samlet blive reduceret.

De europæiske perspektiver for godstransporten med større omfang af godsjernbanetransport vil i Hirtshals blive spejlet i en kommende idriftsætning af kombiterminalen. 
Når der opstartes jernbanetrafik på kombiterminalen i Hirtshals, åbnes der for nye transportløsninger i den nordlige del af Europa. Dermed udbygges de allerede eksisterende muligheder for at transportere det gods, der i dag bliver kørt med lastbil på motorvejene mellem Sydeuropa og eksempelvis byer i Norge, kan transporteres med kombinationer af jernbanetransport og søtransport, så det ikke belaster vejnettet.

Det kommer over de nærmeste år til at ske forandringer. Det er nødvendigt, og det er logisk.





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst