Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Amerikansk selskab vil genindvinde produktionsplatforme i Frederikshavn

Mandag 9. juli 2018 kl: 09:32
Af: Redaktionen

Modern American Recycling Services, Europa (M.A.R.S.) har vundet opgaven med at genindvinde Tyra Øst- og Tyra Vest-produktionsplatformene som en del af Total Danmark’s udviklingsprojekt for Tyra feltet i Nordsøen. Total Danmark hed tidligere Maersk Oil. M.A.R.S. er tildelt kontrakten af Total’s hovedentreprenør, det hollandske selskab Allseas

Til formålet etablerer M.A.R.S. en genvindingsfacilitet på Frederikshavn Havn, hvor de krævede miljøgodkendelser for genvinding af olie og gas platforme og flydende konstruktioner af alle slags, i forvejen er på plads. Opgaven skaber ifølge M.A.R.S. gode jobmuligheder ikke blot i Frederikshavn Havn, men i hele regionen, da kontrakten repræsenterer ca. 140.000 mandetimer eller godt 70 årsværk.
 
 
M.A.R.S.’s opgave vil være at modtage, losse, rengøre, demontere og genvinde de to store produktionsplatforme, som totalt vejer over 23,000 ton. De to såkaldte “topsides” vil blive løftet fra deres position i Tyrafeltet i Nordsøen af Allsea’s tungløftskib ”Pioneering Spirit’ og overført til lastprammen ’Iron Lady’, som efterfølgende vil ankomme til M.A.R.S.’s produktionsfacilitet i Frederikshavn Havn.
 

Operationen forventes udført i eftersommeren 2020 og er det første offshore projekt, som M.A.R.S. har vundet til deres nye, moderne og miljørigtige genvindingsfacilitet på Frederikshavn Havn.
 

Projektet er det hidtil største af sin slags i Danmark.
 

M.A.R.S. har over 20 års erfaring i genvinding af platforme fra den Mexicanske Golf og har håndteret over 1,5 million ton i perioden.
 

- Vi er stolte og ydmyge over at være belønnet med dette første platform-genvindingsprojekt på vores nye europæiske facilitet i Frederikshavn Havn. Vi føler os overbeviste om, at vi med vort fokus på miljø, bæredygtighed, sikre arbejdsforhold og effektivitet opnået gennem årtiers erfaring i USA, også fremover vil sikre mange projekter til vores facilitet på Frederikshavn Havn, siger Dwight “Butch” Caton, der er administrerende direktør og ejer af M.A.R.S. 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Kli­ma­re­gu­le­ringen af den globale skibsfart tager små skridt fremad
- Fredag 12. marts 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Brintteknisk virksomhed udnævner konstitueret direktør til ny direktør
- Uforpligtende aftale skal se på udvikling af lastbilførerhus
- Nye løsninger skal få flere passagerer i den kollektive trafik
- Fremtidens kollektive transport er kommet tættere på i Nordjylland
- Stort batteri i Maglebylille skal lagre strøm til lufthavn på Amager
- Regionale buslinier i Hovedstaden skifter til el-drift
- Maritim ekspert er nomineret til bestyrelsespost i brintteknologisk Aalborg-virksomhed
- Transportkoncern med mange trailere indgår aftale om CO2-transport
- Klimaplan og myndigheder udfordrer affaldsvognmænd

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst