Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Tre brint-projekter får støtte

Fredag 6. juli 2018 kl: 08:47
Af: Redaktionen

Verdens første brint-rustvogn, to tankstationer til brintbiler og 25 nye brintkøretøjer kan snart blive en realitet i Danmark. Det er indholdet i de tre projekter, der har fået tildelt i alt 10 millioner kroner i støtte. Pengene skal støtte udbredelsen af brintbiler og andre brændselscellekøretøjer i Danmark

- Støttemidlerne går både til indkøb af flere brintkøretøjer og til mulighederne for at få tanket bilerne op. Det er en håndsrækning til det enkelte projekt, men bidrager også generelt til omstilling mod en grønnere transport i fremtiden, siger Kasper Rosenstand, der er afdelingsleder i Vejdirektoratet.


Puljen, pengene kommer fra, er afsat af et politisk flertal bestående af VLAK-Regeringen, Socialdemokratiet og Radikale. Det er en betingelse for at få tilskud, at man selv kan finansiere mindst 50 procent af projektomkostningerne.


Det er både private virksomheder og offentlige organisationer, der har fået tildelt støtte fra puljen.


- De to nye tankstationer for brintbiler, som placeres i Herning og Sønderborg, skal gøre det nemmere for de brintbusser og -brintbiler, der allerede kører på vejene, at blive tanket op flere steder rundt i landet. Det er endnu et skridt på vej mod en velfungerende infrastruktur for miljørigtige biler, påpeger Kasper Rosenstand.


- Udover infrastruktur er der også tildelt støtte til indkøb af brintdrevne taxier, kommunale tjenestekøretøjer samt en bedemandsforretning, som vil ombygge et brintkøretøj til en brint-rustvogn. Det viser tydeligt, at der er plads til og stor interesse for at bruge endnu flere brintkøretøjer indenfor forskellige brancher herhjemme, siger han videre.


Støttemidlerne tildeles til: 
  • Herning Kommune til indkøb af fem brintkøretøjer
  • Bedre Begravelse ApS til ombygning af en rustvogn til en brint-rustvogn
  • Everfuel Denmark A/S, datterselskab af Nel Hydrogen A/S, til etablering af to brintfyldestationer i henholdsvis Herning og Sønderborg samt indkøb af 19 brintkøretøjer.

Tilskuddet til projekterne kommer fra ”Puljen til fremme af brændselscellekøretøjer”.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Mangel på mekanikere og reservedele påvirker togdriften i det sydlige Jylland
- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Antallet af togrejser steg i årets første to måneder
- Passagerer tilbage til busser og tog er emnet på høring på Christiansborg
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Tur i pirattaxi på få kilometer kostede en del tusinde kroner
- Fredag 12. marts 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Rutesektor har fået ny næstformand
- 32 kilometer spor skal bane vejen for hurtigere tog på Lolland
- Nye løsninger skal få flere passagerer i den kollektive trafik
- Fremtidens kollektive transport er kommet tættere på i Nordjylland
- Regionale buslinier i Hovedstaden skifter til el-drift

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst