Politiet satte ind mod forurenende lastbiler
Torsdag 5. juli 2018 kl: 08:53
Af: RedaktionenTungvognscenter Syd har gennem den seneste uges tid haft fokus på lastbiler og forurening. Kontroller afslørede endnu en gang lastbiler, hvor SCR systemet var sat ud af drift
Tirsdag 26. juni blev en polsk lastbil kontrolleret på en rasteplads i Aabenraa, og det viste sig at man havde manipuleret med køretøjets SCR system, der forbruger Ad-Blue væske til og nedsætte udslippet af de farlige NOX partikler. Køretøjet blev fulgt til autoriseret værksted, hvor det skulle repareres. Chaufføren blev præsenteret for en bøde på 7.500 kroner for manipulationen, og yderligere 1.000 kroner i bøde, da udsynet gennem forruden delvist var dækket af et stort bord, samt et gardin. Vognmandsvirksomheden fik en bøde på 15.000 kroner for at være ansvarlig for, at SCR systemet var manipuleret. Bøden blev betalt på stedet, og køretøjet repareret.
Tirsdag 3. juli blev et hollandsk vogntog kontrolleret i Kolding. Her var ligeledes manipuleret med lastbilens SCR-system. Lastvognstoget blev fulgt til autoriseret værksted, hvor det skulle repareres. I dette tilfælde var bøden også 7.500 kroner til chaufføren, og 15.000 kroner til virksomheden, ligesom der blev noteret to overtrædelser af køre og hviletidsreglerne. Også i dette tilfælde blev bøden betalt på stedet.
Onsdag 4. juli, var der igen bid, da en bulgarsk lastbil måtte holde ind til kontrol i Fredericia. Igen var der manipuleret med køretøjets SCR anlæg, så det var sat ud af drift. Igen gik turen til autoriseret værksted, der fandt manipulationsmåden, der var særdeles teknisk og snedigt udført. I dette tilfælde var der tale om en bulgarsk mand, der selv ejede vognmandsvirksomheden, og derfor blev der kun udmålt virksomhedsbøde på 15.000 kroner. Bøden blev betalt på stedet, og lastbilen tilbageholdes fortsat med krav om reparation.
Politiet fremhæver, at test på Teknologisk institut har vist, at en lastbil, der er manipuleret i SCR-systemet forurener lige så meget som 60 lastbiler, der kører med virksomme SCR-anlæg. Udledningen af NOx-partikler stiger med over 6.000 procent, når systemet er manipuleret.
Politiet er derfor også opmærksomme på snyd med SCR-systemer, når de kontrollerer lastbiler.
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Vognmand folder sig ud i ny FH
- Fire-akslet tiptrailer med tvangsstyret bagaksel kan tage 37 kubikmeter i ladet
- Vognmand fra Bjerre Herred har fået to nye hvide biler
- Havn melder sig ind i erhvervsorganisation
- Elektriske lastbiler skal køre til og fra lastbilfabrik
- Yderligere 100 elektriske lastbiler skal skære ned på CO2-udledningerne
- Bombehunde kan sniffe en hel lastbiltrailer for sprængstoffer på få sekunder
- Fransk lastbilproducent leverede 18 procent flere lastbiler
- Fredag 15. marts 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Vognmand i Fejstrup har fået ny tre-akslet FH-trækker
- Maskinstation overførte tre-akslet anhænger fra Øst- til Vestjylland
- Lastbilchauffør brugte tidligere kollegas førerkort
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |