Klik venligst

  
Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

67-årig dame fra Frederiskhavn lægger til kaj i Grenaa

Onsdag 4. juli 2018 kl: 09:44
Share  


Af: Redaktionen

En af de storebæltsfærger, der endnu eksisterer, lægger torsdag til kaj i Grenaa, hvor den måske får en fremtid som turistattraktion


67-årig dame fra Frederiskhavn lægger til kaj i Grenaa
Det drejer sig storebæltsfærgen ”M/F Broen”, som torsdag ventes at anløbe havnen i Grenaa, hvor den lægges til kaj i færgelejet ved Anholt-færgen og Stena Lines færger. Derefter går færgens ejere sammen med Grenaa Havn i gang med at undersøge, hvad fremtiden for ”M/F Broen” i Grenaa kan byde på.


- Færgen har mange muligheder og rummer så meget historie om dengang, færgerne bandt Danmark sammen. Derfor er det oplagt at undersøge, om den kan få en fremtid som turistattraktion - for eksempel i forbindelse med havnens visioner om at udbygge Sydhavnen i Grenaa til en helt ny bydel, siger administrerende direktør i Grenaa Havn A/S, Henrik Carstensen.


Han understreger, at der kan være lang vej til, at ”M/F Broen” bliver et lokalt trækplaster. Men netop attraktioner som denne vil passe godt til de fremtidsdrømme, Grenaa Havn har for Sydhavnen.
- Det er grunden til, at Grenaa Havn nu involverer sig i arbejdet med at finde investorer, som kan se mulighederne i at indrette færgen som eksempelvis kombineret restaurations- og museumsfærge.


”M/F Broen” blev bygget på Frederikshavn Værft i 1951 og indsat på ruten Nyborg-Korsør i 1952. For sin tid var det en topmoderne færge: En hurtig, isbrydende færge med plads til 70 biler, der - jævnfør navnet - blev set som den endegyldige løsning, ’den flydende bro’, på datidens store udfordringer med lange bilkøer i Nyborg og Korsør. Den var danskbygget og -designet ned til mindste detalje. ”M/F Broen” sejlede på ruten Nyborg-Korsør frem til 1957, hvor bilfærgerne flyttede til Knudshoved-Halsskov. ”M/F Broen” flyttede med og sejlede der indtil 1966, hvor den blev indsat på Århus-Samsø-Kalundborg-overfarten. Her sejlede den indtil 1992, hvorefter den fik en ny funktion som diskoteksfærge - blandt andet i Aarhus havn. Siden foråret 2015 har ”M/F Broen” ligget i Nyborg.


Velbevaret færgehistorie
- Færgen vil virkelig kunne bidrage til at skabe liv i Sydhavnen, siger Jesper Kjær Andersen, der er den ene af færgens to ejere.
M/F Broen” er generelt meget velbevaret. I det ydre står færgen stort set i sin oprindelige form. På vogndækket er der indrettet diskotek i form af en opsat indre skal, hvorfor både dørk og loft er intakte. Maskinrummet er også fuldstændig intakt - endda med værksteder - ligesom rygersalonen, kommandobroen og kongesalonen samt kahytterne i nederste dæk er forholdsvist velbevarede. Færgen har aldrig været udsat for gennemgribende ombygninger og har således en høj grad af autenticitet.


- Det vil kræve tid og arbejde at bringe færgen tilbage til sit oprindelige udseende, men det er absolut muligt og afhænger helt af, hvad færgen skal bruges til. Alt er jo tegnet og bygget i Danmark, så det kan lade sig gøre at genskabe færgens indretning de steder, hvor der er ændret noget, siger Jesper Kjær Andersen.


Ejerne går nu sammen med Grenaa Havn og andre i gang med at undersøge mulighederne for at finansiere et projekt, hvor ”M/F Broen” på sigt gøres til en permanent del af oplevelserne i havnen.
M/F Broen i Nyborg hvorfra turen går mod Grenaa. 



Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Tanktransportvirksomhed udvider i Vejle
- Vognmandsorganisation foretrækker normaltid
- To tredjedele af kommunerne deltager i uopmærksomhedskampagne
- 93 procent tager afstand fra uopmærksom kørsel
- Elektriske distributionslastbiler kommer på gaden
- Lørdag er vognmændenes dag på Fyn
- Tyve tog tyve paller eller flere i Birkerød
- Tyve tog tyve paller eller flere i Birkerød
- Tyve borede ned til olien - i en tank
- Ford lancerer ny to-tons Transit på IAA i Hannover
- 28-årig svensk mand skal for en dommer i sag om tyveri fra lastbiler
- Polsk chauffør tog trofæet hos Volvo Trucks i Sverige

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst