Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Miljøstyrelsen har positive erfaringer med udstyr til måling af NOx’er fra lastbiler

Tirsdag 3. juli 2018 kl: 02:00
Af: Redaktionen

I efteråret 2017 udførte Miljøstyrelsen forsøg med en ny type udstyr, der kan bruges til at afsløre for høje udledninger af NOx-forurening fra lastbiler, da politikontroller har vist, at mange lastbiler har fået frakoblet røgrenseudstyret. Forsøget har ifølge Miljøstryrelsen givet gode erfaringer, som kan bruges ved fremtidige målinger af den faktiske NOx-forurening fra lastbiler

Miljøstyrelsen har positive erfaringer med udstyr til måling af NOx’er fra lastbiler
I november og december 2017 testede Miljøstyrelsen nyt udstyr, der kan bruges til at afsløre for høje udledninger af nitrogenoxider (NOx) fra lastbiler.  I alt 874 lastbiler fik i løbet af to uger målt indholdet af NOx i udstødningen, viser en rapport om projektet, som fredag i sidste uge. Formålet med forsøget var at se, om målemetoden kan benyttes til at afsløre, om nogle lastbiler har et defekt NOx-rensesystem eller måske har snydt og koblet det helt fra.


Målinger ved Padborg og Køge
I forbindelse med projektet blev der gennemført to målekampagner af en uges varighed med målinger af udledninger af NOx’er fra lastbiler. Målingerne blev foretaget på motorvej E45 i Padborg tæt på den dansk-tyske grænse og ved Køge på afkørsel 32 fra motorvej E20 tæt ved Skandinavisk transportcenter. I løbet af målekampagnerne blev udledningerne fra et stort antal lastbiler målt, og i 874 tilfælde var der god kvalitet i målingen.


I den første målekampagne i Padborg deltog politiet, og på baggrund af målinger af høj udledning af NOx blev ni lastvogne udvalgt til vejsidekontrol. På to udenlandske lastbiler fandt politiet udstyr, som benyttes til snyd med SCR-katalysatorerne, og på tre lastvogne virkede SCR-katalysatorerne ikke.


Målingerne blev foretaget efter metoden ”remote sensing”. Måleudstyret sender en uskadelig laserstråle på tværs af vejen gennem lastvognenes udstødningsgas. En del af lyset bliver blokeret af NOx’er i udstødningsgassen og på basis af, hvor meget lys der slipper igennem, bestemmes udledningen af NOx’er fra den enkelte lastvogn. Målingerne tager få sekunder at gennemføre og giver et øjebliksbillede af indholdet i udstødningsgassen. Udstyret kan derfor bruges til at måle udledninger fra et meget stort antal lastvogne på kort tid.


Det er første gang i Danmark og måske også i Europa, at denne type målinger er blevet brugt til at udvælge lastvogne til politiets vejsidekontrol..


Fakta:
  • Målingerne af NOx-udledning er håndteret af virksomheden NeQ og Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE). Projektet er iværksat af Miljøstyrelsen
  • Reglerne om lastbilernes forurening er skærpet over årene. I dag er det nødvendigt at bruge udstyr, der renser udstødningen for NOx’er for at overholde kravene. Det kan for eksempel ske med en såkaldt SCR-katalysator, som ved hjælp af en væske neutraliserer NOx-gasserne. Dette anlæg kan frakobles ved hjælp af en snydeanordning for at spare udgifter til vedligeholdelse og drift af anlægget
  • Politiets vejsidekontrol af lastbiler i Danmark i 2017 viste, at hver fjerde af de undersøgte lastvogne udtaget til kontrol anvendte ulovligt udstyr, som kan snyde lastvognenes SCR-katalysatorer. Politiet har alene udvalgt køretøjer, som de på baggrund af tidligere erfaringer vurderer som mistænkelige

Interesserede kan læse rapporten om forsøgene her:


Der er sendt en orientering til Folketinget om projektet og om Færdselsstyrelsens projekt om mulige kontrolmetoder med videre. 

Orienteringen kan findes her:






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst