Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Bredt politisk flertal står bag en ny energiaftale

Fredag 29. juni 2018 kl: 15:22
Af: Redaktionen

VLAK-Regeringen har fredag indgået en aftale med alle Folketingets partier, som indebærer en øget grøn satsning på energiområdet frem mod 2030. Aftalen sikrer blandt andet tre nye store havvindmølleparker, ny pulje til landvind og solenergi, en målrettet energispareindsats og en målrettet styrkelse af energi- og klimaforskning


Med aftalen er Danmark på vej til at opfylde VLAK-Regeringens målsætninger om et Danmark som lavemissionssamfund uafhængigt af fossile brændsler. Aftalen vil gøre det muligt, at vedvarende energi i 2030 - det er om 12 år - helt kan dække elforbrug i Danmark, ligesom målet om samlet 50 procent vedvarende energi i 2030 også kan nås. Samtidig finder politikerne den finansiering, der skal til for at nå en andel vedvarende energi på ca. 55 procent. Aftalen sikrer også, at Danmark lever op til sine forpligtelser i forhold til FN’s verdensmål.


Energiaftalen indeholder en bred vifte af grønne initiativer og lempelser af afgifter på el, som skal bidrage til, at  forbrugerne i Danmark skifter fossil energi ud med bæredygtig energi. Ligeledes får virksomheder og forbrugere en mere bæredygtig og billig varme gennem en modernisering af varmesektoren.


Med energiaftalen udbydes tre nye havvindmølleparker frem mod 2030, hvor den første bliver Danmarkshistoriens største på 800 MW, som etableres i perioden 2024-2027. Energispareindsatsen målrettes for at få større effekt for pengene og rette op efter kritikken af den eksisterende ordning. Energi- og klimaforskningen får støtte med et mål om, at der afsættes 1 milliard kroner i 2024. Der kommer samtidig substantielle lempelser og omlægninger af energiafgifterne og en omlægning af overskudsvarme.


Energiaftalen indeholder blandt andet følgende initiativer:
  • Der etableres tre havvindmølleparker på samlet set mindst 2400 MW frem mod 2030. Det er forventningen, at parkerne vil være markant billigere end tidligere parker
  • Parterne afsætter 4,2 milliarder kroner til udbud, hvor forskellige teknologier som landvindmøller og solceller kan konkurrere om at levere grøn strøm til den laveste pris
  • Der afsættes en pulje på over 4 milliarder kroner til at udbygge produktionen af grøn biogas. Der reserveres en andel til økologisk biogas
  • Der afsættes i alt 500 millioner kroner årligt i perioden 2021-2024 til en markedsbaseret tilskudspulje til en målrettet energispareindsats, primært i erhvervet, heraf 300 millioner kroner til erhverv og 200 millioner kroner til energibesparelser i bygninger
  • Parterne er enige om at afsætte en reserve på 400 millioner kroner i 2025 og 500 millioner kroner årligt til yderligere indsatser fra 2026 til fremme af vedvarende energi
  • Umiddelbare lempelser af afgifter på el og elvarme på godt 2 milliarder kroner i 2025 (ekskl. moms)
  • Parterne er enige om at arbejde for en moderniseret varmesektor, hvor både fjernvarmeværker og forbrugere får frit valg til at træffe deres egne beslutninger om fremtidige investeringer, så virksomheder og forbrugere kan få bæredygtig og billig varme
  • Derudover afsættes der blandt andet penge til at håndtere bortfald af grundbeløbsstøtten og til at fremme overskudsvarme og eksporten af energiteknologier
  • Der afsættes en pulje til bæredygtig transport på i alt 500 millioner kroner i 2020-2024, der skal fremme bæredygtig mobilitet og transport
  • Parterne er enige om at udfase kul i den danske elproduktion inden 2030 og tilslutter sig dermed det internationale initiativ med samme formål.
  • Energi- og klimaforskningen får en økonomisk indsprøjtning med et mål på 1 milliarder kroner i 2024

Interesserede kan se hele aftalen her:




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Kli­ma­re­gu­le­ringen af den globale skibsfart tager små skridt fremad
- Fredag 12. marts 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Brintteknisk virksomhed udnævner konstitueret direktør til ny direktør
- Uforpligtende aftale skal se på udvikling af lastbilførerhus
- Nye løsninger skal få flere passagerer i den kollektive trafik
- Fremtidens kollektive transport er kommet tættere på i Nordjylland
- Stort batteri i Maglebylille skal lagre strøm til lufthavn på Amager
- Regionale buslinier i Hovedstaden skifter til el-drift
- Maritim ekspert er nomineret til bestyrelsespost i brintteknologisk Aalborg-virksomhed
- Transportkoncern med mange trailere indgår aftale om CO2-transport
- Klimaplan og myndigheder udfordrer affaldsvognmænd

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst