Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Molslinjen vil erhverve alle aktier i Danske Færger

Mandag 25. juni 2018 kl: 18:39
Share  


Af: Redaktionen

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget en forenklet anmeldelse af, at Molslinjen A/S agter at erhverve samtlige aktier i Danske Færger A/S, der ind til september står for færgedriften til Bornholm og en række andre indenlandske færgeruter - eksempelvis Esbjerg- Fanø og Bøjden-Fynshav

Transaktionen udgør efter parternes vurdering en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol, hvilket betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før enten Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet har godkendt den.


Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har endnu ikke taget stilling til, om fusionen opfylder betingelserne for at blive behandlet efter den forenklede procedure.


Færgerederiet Molslinjen A/S forbinder Sjælland og Jylland via ruterne Aarhus-Odden og Ebeltoft-Odden. Færgerne benyttes af biler, lastbiler, busser og passagerer. Molslinjen har endvidere gennem et udbud afholdt i 2016 vundet Transport, Bygnings- og Boligministeriets udbud om samfundsbegrundet færgebetjening af Bornholm fra 1. september i år. Fra denne dato vil ruterne til Bornholm (Rønne - Køge og Rønne - Ystad) overgå til Molslinjen.


Danske Færger A/S er i øjeblikket ejet af Bornholmstrafikken Holding A/S og Clipper Group A/S med 50 procent hver. Bornholmstrafikken Holding A/S er 100 procent ejet af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. 


Danske Færger driver i øjeblikket ruterne Fanø - Esbjerg, Ballen - Kalundborg, Spodsbjerg - Tårs, Bøjden - Fynshav, samt Rønne - Køge, Rønne - Ystad og Rønne - Sassnitz. Bortset fra ruterne Fanø - Esbjerg og Rønne - Sassnitz er de ruter, som fusionen omfatter, ruter, der besejles i henhold til offentlige kontrakter udbudt efter Lov om færgefart med regulering af priser og omfang af besejling, som skal genudbydes i henholdsvis 2024 og 2028.


Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest 4. juli kl. 12.00.




Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Sekretariatschef går på pension
- Lastbilchauffør hævde et koben og slog bilist
- Transportkoncern er klar til vækst og opkøb
- DSV vil give mere for aktierne i konkurrent
- Panalpina er i dialog med konkurrent om samarbejde
- Chauffører kan få kursus i suge- og spuleteknik
- Burgerkæde i Sveriges hovedstad får varerne leveret med hybridlastbil
- Aerodynamisk design bliver fremskyndet
- EU’s formandskab og EU-Parlamentet vil fremme renere køretøjer
- EU har fået en ny arbejdsmarkedsmyndighed
- Tysk vognmandsorganisation kræver hjemtur hver fjerde uge
- Stor europæisk transportvirksomhed tester i gas-lastbiler

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst