Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Ny Vesthavn gør Kalundborg Havn til Sjællands nye dybvandshavn

Torsdag 7. juni 2018 kl: 14:22
Share  


Af: Redaktionen

Byggeriet af Ny Vesthavn i Kalundborg har nået et sømærke, da arbejdet med at uddybe til 15 meters vanddybde nu er færdigt. Hermed er Ny Vesthavn Sjællands eneste offentligt tilgængelige dybvandshavn


Ny Vesthavn gør Kalundborg Havn til Sjællands nye dybvandshavn
Uddybningsarbejdet i Kalundborg Havn er overstået, og byggeriet flytter sig nu til landsiden. (Foto: multidroner.dk)
Ny Vesthavn er ved at blive anlagt på sydsiden af Kalundborg Fjord. Ud over uddybningen til 15 meter, er den nye kajvæg også sat op.

 
Det dybe vand er en forudsætning for, at de helt store skibe kan anløbe havnen. Derfor er uddybningen et guldkort at have på hånden i forhold til vækstpotentialet for blandt andet erhvervslivet og krydstogtturismen i Kalundborg og omegn.
 

- Vi er kommet godt i mål med det store spuns- og uddybningsarbejde, som udgør en meget væsentlig del af hele havneudvidelsen. Dermed ser det ud til, at vi overholder tidsplanen, der siger, at det nye havneområde med 330.000 kvadratmeter til vækst står klar til brug i marts 2019, siger havnedirektør i Kalundborg Havn, Bent Rasmussen.

 
I løbet af de seneste tre måneder har Wasa Dredging, som har stået for uddybningsarbejdet, fjernet cirka 900.000 kubikmeter materiale fra havbunden. Der er blandt andet etableret et svajebassin - også med en dybde på 15 meter - som gør det nemt for skibe at anløbe Ny Vesthavn.

 
I spidsen for etableringen af selve kajvæggen til det nye havneområde står entreprenør NCC Industry (Hercules Fundering), der nu er nået i mål med den del af arbejdet.
 

- Entreprenøren har opsat 580 meter spuns - eller kajvæg som det også hedder, og vi fortsætter nu med at forankre kajvæggen. En stor del af arbejdet kommer til at foregå under havoverfladen og udføres som dykkerarbejde, siger Bent Rasmussen.

 
Med færdiggørelsen af kajvæggen går anlægsarbejdet ind i næste fase, hvor jordarbejdet og sandindpumpningen skal færdiggøres, inden arbejdet med betonlægning og el venter.
 
 
Fakta om ny vesthavn:
  • Ny Vesthavn placeres på den sydlige side af Kalundborg Fjord, vest for Asnæsværket
  • Det samlede areal omfatter 330.000 kvadratmeter
  • Ny Vesthavn etableres på ca. 200.000 kvadratmeter eksisterende land og resten - 130.000 - af de 330.000 kvadratmeter inddæmmes på søområdet
  • Der etableres en 500 meter lang kaj
  • Vanddybden bliver 15 meter - dermed bliver Kalundborg Havn den eneste offentlige havn på Sjælland, som kan tilbyde dybt vand ved kaj lige ved T-ruten, som er dybvandsruten, der forbinder Østersøen og Nordsøen
  • Af de 330.000 kvadratmeter er der afsat 50.000 kvadratmeter til Kalundborg Container Terminal.
  • 60.000 kvadratmeter anvendes til vej, parkering med videre
 



Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Vognmandsorgnisation vil have undtaget walkie-talker
- Brug af håndholdte enheder under kørsel skal koste et klip i kørekortet
- Svensk transportmesse åbner for nyhedsposen
- Transportorganisation talte om affald med minister
- DAF Trucks får ny chef
- Rederi-koncern bestiller ny ro/ro-færge
- Flere italienske broer og viadukter er styrtet sammen de senere år
- Politi fandt 1.200 kilo hash i en lastbil med frugt på ladet
- Traileren kan både blæse og have læs på
- Motorvejsbro ved genova styrtede sammen
- Broen mellem Danmark og Sverige har forbedret resultatet
- Lastbiltrafikken over Øresundsbron er steget med 3,6 procent

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst