Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Kopihandel er fortsat et massivt problem

Onsdag 6. juni 2018 kl: 07:29
Af: Redaktionen

Handel med kopivarer koster hvert år tusindvis af arbejdspladser og tabt omsætning i milliardklassen for virksomheder i Danmark. Det viser nye tal fra EU, der for første gang opgør konsekvenserne af kopihandel inden for 13 sektorer i anledning af Verdens Anti-Piratkopieringsdag 6. juni

Opgørelsen fra EU’s Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) viser, at handlen med kopivarer betyder, at 13 forskellige sektorer årligt mister 6 procent af det direkte salg i Danmark. Det svarer til 8,6 milliarder kroner i tabt salg for virksomhederne og 5.000 tabte arbejdspladser. I hele EU betyder handlen med kopivarer 435.000 tabte arbejdspladser og tabt salg for virksomhederne på årligt 439,6 milliarder kroner inden for 13 forskellige sektorer. 


- Piratkopiering er i mine øjne tyveri og et angreb på dygtige, innovative virksomheder i Danmark. Derfor skal vi fra alle sider bekæmper handel med kopivarerne. Det er her afgørende, at danske virksomheder beskytter deres ideer med fx varemærker, design eller patenter. Først derefter er det muligt at håndhæve og sanktionere eventuelle brud på disse rettigheder, siger erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).


Danmark er blandt de lande, som yder en stærk indsats til bekæmpelse af handlen med kopivarer. 12 myndigheder samarbejder tæt i Ministeriernes Netværk mod IPR-krænkelser om at bekæmpe problemet, ligesom Patent- og Varemærkestyrelsens ”Hotline om kopivarer” tilbyder virksomheder vejledning om forebyggende tiltag og håndhævelse overfor kopister. 


Senest har VLAK-Regeringen i maj i år besluttet at nedsætte en permanent IP-taskforce, som varetager den strafferetlige håndhævelse af immaterielrettigheder som for eksempel varemærker, designrettigheder og ophavsret. 


Forbrugerne bør undgå kopivarer
Kopivarer er ofte billige, men prisen for at købe kopivarer kan i sidste ende vise sig at være høj for både forbrugerne og for samfundet. 


- Som forbrugere skal vi lade helt være med at købe kopivarer. De er ofte af dårlig kvalitet, og du risikerer dit og din families helbred. Samtidig risikerer du at støtte kriminelle organisationer, som også handler med narkotika, våben og mennesker - og som sågar kan finansiere terror, siger erhvervsminister Brian Mikkelsen. 


Så omkostningerne for samfundet er enorme, når forbrugerne vælger at købe kopivarer fremfor de originale produkter.


De nye tal fra EUIPO viser tydeligt det enorme omfang af handlen med kopivarer/piratkopiering og de økonomiske konsekvenser heraf.


Denne nye viden er vigtig, siger EUIPO's administrerende direktør, António Campinos:


- I de seneste fem år har vores rapportering og forskning for første gang givet et samlet billede af den økonomiske indvirkning af varemærkefor-falskning og piratkopiering på EU's økonomi og jobskabelse samt oplys-ninger om, hvordan immaterielle ejendomsrettigheder krænkes. Gennem vores forskning har vi også vist den immaterielle ejendomsrets positive virkning på beskæftigelse og vækst. Vores arbejde er blevet udført såle-des, at de politiske beslutningstagere og borgerne ikke kan være i tvivl om værdien af immateriel ejendomsret og de tab, der opstår som følge af krænkelser heraf, siger han.


De nye tal indgår i en cyklus af forskningsarbejde, der er udført af EUIPO over de seneste fem år, og som i dag for første gang offentliggøres i én sammenfattende rapport.


De 13 sektorer, der er undersøgt i rapporten, er: Kosmetik og personlig pleje, beklædning, fodtøj og tilbehør, sportsvarer, legetøj og spil, smyk-ker og ure, håndtasker og kufferter, indspillet musik, spiritus og vin, lægemidler, pesticider, smartphones, batterier og dæk.


Om EUIPO 
  • EUIPO er et decentraliseret EU-agentur baseret i Alicante, Spanien. Agenturet står for registrering af EU-varemærker og registrerede EF-design, som begge sikrer beskyttelse af immaterielle ejendomsrettigheder i alle EU's medlemsstater. EUIPO gennemfører også samarbejdsaktiviteter med de nationale og regionale kontorer for immateriel ejendomsret i EU. EUIPO tilrettelægger DesignEuropa Awards. 
  • Det Europæiske Observationscenter for Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder blev oprettet i 2009 for at støtte beskyttelsen og håndhævelsen af immaterielle ejendomsrettigheder og bidrage til at be-kæmpe den stigende trussel om krænkelser af immaterielle ejendomsret-tigheder i Europa. Observationscentret blev overdraget til EUIPO 5. juni 2012.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Seks meldes døde
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Containerskib sejler bro ned
- Skibe, der transporterer offshore-personale, bliver omfattet af ny international sikkerhedsstandard
- Kli­ma­re­gu­le­ringen af den globale skibsfart tager små skridt fremad
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Rederi-koncern med islandske rødder lancerer rute uden om Frankrig
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- 31-årig anholdt i sag om indsmugling af 300 kg kokain
- Havneatlas giver overblik over danske erhvervshavne
- Havn melder sig ind i erhvervsorganisation

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst