Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
NORDISK VOGNMANDSORGANISATION I BRUXELLES:

Transportudvalg leverede et par pletskud og et par fejlskud

Onsdag 6. juni 2018 kl: 09:18
Af: Redaktionen

Mandag stemte EU-Parlamentets transportudvalg om sociale dele af EU-Kommissionens vejpakke, som blev lagt frem sidst i maj sidste år. Transportudvalget meninger om en række punkter var delte

Afstemningen vedrørte revision af reglerne for køre-og hviletid, regler for adgang til markedet og adgang til professionen og regler for kontrol og brug af reglerne for udstationering.


Afstemningen om anvendelse af reglerne for udstationering for chauffører tiltrak sig størst opmærksomhed.
For nogle uger siden stemte EU-Parlamentets beskæftigelsesudvalg med stort flertal for, at alle chauffører i international transport, cabotage og kombineret transport skal være omfattet af reglerne. Mandagens stemte så EU-Parlamentets transportudvalg med et mindre flertal for, at reglerne ikke skal omfatte international transport. Det til trods for, at EU-Kommissionen tidligere har udtalt, at reglerne for udstationering gælder for international transport, og at spørgsmålet dermed alene er, hvordan reglerne skal anvendes.


- Mandagens resultat var ikke uventet, men alligevel en kedelig udvikling, siger direktør for den nordiske interesseorganisation for vognmænd i Norge, Sverige, Finland og Danmark, NLA, Søren H. Larsen.


- Vi står nu med et splittet EU-Parlamentet med to ekstreme synspunkter, som skal afgøres i plenar-forsamlingen. Vi står også med et splittet ministerråd, som også har vanskeligt ved at blive enige om denne del af forslagene. Risikoen er, at der ikke bliver fælles EU-regler i den nærmeste fremtid, påpeger Søren H. Larsen.


Han fremhæver, at der dermed er risiko for, at resultatet kan blive et kludetæppe af nationale ordninger, administrative byrder og juridisk usikkerhed såvel som ulige konkurrence for vognmændene.


NLA-direktøren mener, at den nye situation ikke kan være i vognmandserhvervets interesse, og fremhæver, at mange EU-Parlamentarikere har misforstået deres rolle i processen. Han mener, at parlamentarikerne skal kæmpe for et bedre EU, ikke et alle-mod-alle EU.


- Jeg ser dog det samlede resultat af afstemningen som en blandet butik, men med mange interessante detaljer, som vil blive studeret nærmere i NLA, siger Søren H. Larsen, der blandt andet peger på en tekst om skærpet og mere effektiv kontrol med bedre samarbejde mellem medlemsstaterne, hurtigere indførelse af en smart tachograf, og e-dokumenter, der kan bruges til bedre kontrol.


Han nævner også regler for adgang til erhvervet - også for køretøjer mellem 2,4 og 3,5 ton i international transport - tredjeparts ansvar, skærpede regler for kombineret transport og for cabotage, karens-periode (cooling-off) for cabotage og krav om retur til hjemland før ny cabotage kørsel.


Stramning af gældende regler
På køre- og hviletidsområdet peger Søren H. Larsen blandt andet på forbud mod ugentligt og reduceret ugentligt hvil i førerkabine, med mindre det sker på en certificeret rasteplads samt retten til at have ugentligt hvil hjemme inden for tre ugers periodeangivelse af passage af grænser i tachografen.


- Det bliver særligt interessant at se på, hvad den samlede effekt af alle disse forslag er. Mange af dem er en reel stramning af gældende regler. Og med krav om retur hjem af chauffør og i visse tilfælde også køretøjet, kan det samlede resultat godt blive, at mange af de systemer til unfair konkurrence, som vi i dag ser udnyttet i EU, bliver hæmmet også uden regler for udstationering, lyder vurderingen fra Søren H. Larsen.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst