Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Aarhus Airport fløj højere end ventet - men stadig med røde tal

Fredag 1. juni 2018 kl: 13:01
Share  


Af: Redaktionen

Årsregnskabet for 2017 viser et underskud på 16,2 millioner kroner i Aarhus Airport. Resultatet er 1 million kroner bedre end forventet. Underskuddet er ventet, og bestyrelsesformand Torben Boldsen forholder sig roligt til regnskabet, idet det er i harmoni med bestyrelsens strategi for lufthavnens økonomiske genopretning

- Regnskabet for 2017 er udtryk for, hvad det koster at drive en lufthavn med under 380.000 passagerer. Af samme årsag lagde vi for et år siden en strategi for at øge passagerantallet, og den strategi er allerede i gang med at blive ført ud i livet. Derfor har vi i 2017 haft fokus på at udvide antallet af ruter, hvilket er lykkedes i stor stil. Blot er vi nødt til at leve med, at den økonomiske gevinst ved ruteudvidelser typisk lader vente på sig i omkring tre år, siger Torben Boldsen.

 
Han henviser i den forbindelse til, at det er normalt, at lufthavne yder flyselskaber med nye ruter en opstartsrabat, hvilket altså forsinker den fulde effekt af de nye ruter. Ifølge Torben Boldsen vil der derfor endnu gå et par år, inden Aarhus Airport bliver en rentabel forretning.


- Der klart, at den massive udvidelse af lufthavnens trafik vil sætte sine spor i regnskaberne de kommende år. Men selvfølgelig får vi på længere sigt også en økonomisk vækst ud af en vækst i passagerantallet. Vi forventer, at Aarhus Airport bliver en overskudsgivende forretning omkring 2020, så til den tid vil vi have gennemført den turn around-proces, som lufthavnen og Aarhus har brug for, siger Torben Boldsen og fortsætter:

- Årets resultat er i fuld overensstemmelse med forretningsplanen og derfor tilfredsstillende. Vi kan endda konstatere, at resultatet er omkring en million bedre end forventet.


Antallet af direkte destinationer fra Aarhus Airport voksede med en tredjedel i 2017. Det skete som følge af fem nye destinationer i form af Prag, Malaga, Gdansk, Sivota og Ithaca. Ligeledes i 2017 præsenterede lufthavnen et nyt samarbejde med SAS omfattende seks nye ruter.


Som følge heraf har Aarhus Airport i løbet af foråret åbnet nye ruter til henholdsvis München, Stockholm, Oslo, Nice, Mallorca og Split. Derudover er den allerede eksisterende rute til Malaga blevet gjort til en helårsrute, ligesom flyvningerne mellem Aarhus og København er blevet øget med 20 procent. Aarhus Lufthavn forventer, at det nye samarbejde med SAS vil øge lufthavnens trafik med minimum 50 procent.

 
Senest har Aarhus Airport præsenteret en ny rute til Berlin med easyJet. Det er første gang, at Europas næststørste lavprisselskab er at finde i Vestdanmark. De mange nye ruter har allerede betydet et heftigt spring i lufthavnens trafik, der i april steg med 39,6 procent sammenlignet med den tilsvarende måned i 2017. Alene stigningen i udenrigstrafikken lød på 77,4 procent. Dermed har Aarhus Airport fået knækket kurven over lufthavnens trafik efter flere års tilbagegang.



Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Piloter hos irsk lavprisflyselskab strejker for bedre løn- og arbejdsforhold
- Østjylland får ny forbindelse til London-området
- Lavprisflyselskab flyver passagertal til nye højder
- Lufthavnen på Djursland oplevede markant vækst i juli
- Aalborg Lufthavn blev i juli benyttet af 153.129 passagerer
- Shipping-koncern står for flere helikoptertransporter
- Flere rejser langt væk
- Irsk lavprisfæyselskab blier ramt af strejke - ansatte vil have bedre løn
- Norsk flyselskab åbner ny langrute-base i København
- Danmark har fået en flyprofessor i Aalborg
- Den norske regering har solgt sine aktier i SAS
- Skandinavisk flyselskab åbner rute til Hong kong fra København

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst