Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
DTL’S FORMAND:

- Der er stadigt sværere at skaffe kvalificeret arbejdskraft

Lørdag 26. maj 2018 kl: 10:02
Af: Jesper Christensen

Martin Danielsen, der er formand for DTL, pegede i sin beretning på DTL’s generalforsamling i Odense lørdag på, at der er behov for at få en stand af egnede chauffører, som vognmændene kan tage af

En trepartsaftale betyder, at virksomheder kan få bøder, hvis de ikke ansætter elever. Idéen er at tilskynde virksomheder til at uddanne flere unge til gavn for deres erhverv.  I den forbindelse pegede Martin Danielsen i sin beretning på, at DTL og Dansk Erhverv gerne står til rådighed med råd og vejledning.


Det kan koste en bøde på 27.000 kroner pr. elev, man ikke ansætter.
Martin Danielsen fremhævende, at der er flere tilskudsmuligheder - og da en elev i løbet af elevtiden vil bidrage mere og mere til virksomheden, kan det i sidste ende være en overskudforretning at have en elev.


- Men sagen er jo, at man jo kun ansætter folk, hvis man har brug for dem. Og hvis det kan betale sig. For eleven skal jo både have løn og noget at lave, sagde Martin Danielsen og pegede på, at det for mange mindre og mellemstore virksomheder kan være meget svært at overskue et elevforløb, der kan være op til tre og et halvt år. 


- Så spørgsmålet er, om uddannelsespraktikken ikke kan foregå på andre måder end i dag. Både som formand for interesseorganisationen og som formand for arbejdsgiverorganisationen vil jeg mene, at dette her er noget, vi skal have kigget på, sagde DTL’s formand og fortsatte:

- Det kan i al fald ikke være rigtigt, at vi skal pålægges bøder, blot fordi vores virksomhed ikke egner sig til at have praktikanter. 
En anden mulighed for at skaffe arbejdskraft er at se på de ressourcer, der findes blandt de flygtninger, der er kommet til landet fra uroplagede områder.


Martin Danielsen fortalte, at de i hans egen virksomhed - Schou-Danielsen Logistik i Odense - har valgt at skrive kontrakt med et AMU-center om et IGU-forløb, hvor en flygtning fik kørekort til lastbil.


Marin Danielsen fortalte også, at Schou-Danielsen Logistik i øjeblikket har ansat to rumænere, en ganeser og en somalier i job på virksomheden. 


- Og de klarer sig godt. Vel at mærke på de vilkår, der gælder i Danmark, sagde han og fremhævede, at han ikke sagde det for at bebrejde de vognmænd, der ikke har denne mulighed. 


- Jeg tegner blot de streger på himlen, som nogle kan følge. Men vi kommer til som erhverv at forholde os til den situation, at det er stadig sværere at skaffe kvalificeret arbejdskraft - og at det er udbud og efterspørgsel. Det må vi leve med. For det er jo det, vi selv prædiker på markedet, sagde han og tilføjede:

- Og så længe vi sørger for, at denne arbejdskraft er rundet af danske vognmandsvirksomheder, baseret i Danmark med dansk overenskomst og danske biler - så længe kan vi i hvert fald have sikkerhed for, at det sker på fair vilkår. 











Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst