Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Udsatte unge besøgte transportorganisation i Padborg

Torsdag 24. maj 2018 kl: 11:06
Af: Redaktionen

15 udsatte unge fra Hedensted, som deltager i projektet CYK18, der munder ud i en cykeltur til Frankrig i juli, har besøgt transportorganisationen ITD i Padborg. Projektet CYK18 skal give dem det sidste puf væk fra kontanthjælp og over til job og uddannelser

Chefkonsulent i ITD, Jo Madsen, fremhæver i den forbindelse, at der er brug for unge og deres arbejdskraft i tranportbranchen.


Mads Moberg Krogh fra landsbyen Daugaard var en af de 15 unge, der besøgte ITD, og som i juli skal cykle til Frankrig, hvor de skal køre op ad den store stigning på bjerget Alpe d’Huez i de franske alper.

 
- Jeg tror ikke turen ned til Frankrig bliver så slem, selv det er mange kilometer i varmen. Det er mere turen op ad Alpe d’Huez, der bliver hård, siger Mads Moberg Krogh.

 
Turen er kulminationen på et langt forløb, hvor ITD og ni af ITD’s medlemsvirksomheder sammen med Hedensted Kommune gennem sport og virksomhedsbesøg vil give de udsatte unge en ny start, væk fra kontanthjælp og ind på arbejdsmarkedet.

 
Mads Moberg Krogh er begyndt i praktik hos en af ITD’s medlemsvirksomheder. Og han er et godt eksempel på, at det nytter at give de unge muligheden for at komme ud af ledigheden, mener Jo Madsen, chefkonsulent i ITD.

 
- For det første er vi som branche med til at tage et socialt ansvar ved at få en udsat gruppe i gang. Og for det andet står vi med en udfordring med at rekruttere nye medarbejdere. Så det giver god mening at fortælle de unge om mulighederne i transporterhvervet. Gennem praktikophold kan vi give de unge muligheder for at prøve sig selv af i vores branche, siger hun.

 
Sidste år var der 19 udsatte unge, som deltog i et lignende projekt i Aabenraa Kommune. Her er alle 19 kommet i arbejde, praktik eller uddannelse. Og Teddy La Cour Brigsted, projektkoordinator i Hedensted Kommune, kan se, at hans unge er godt på vej i samme retning.

 
- De unge var kørt fast. Og de havde brug for at få nogle successer, så de kan tro på sig selv. Vi er i gang med at udvikle dem, siger han.
 

Følgende ITD-medlemmer er med i CYK18:
  • Nagel Liller A/S, Vejle
  • Danske Fragtmænd, Vejle
  • Brdr. Larsen Transport A/S, Vejle
  • Ejvind Laursen A/S, Hedensted
  • Sole Minkfoder A/S, Hedensted
  • Søren Rasmussen & Søn A/S, Juelsminde
  • Østergaard Agro I/S, Tørring
  • PL Spedition A/S, Horsens
  • DSV, Hedensted




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Over 4.000 gange skulle vejdirektoratet samle tabt gods op efter andre
- DM for lærlinge bliver det hidtil største
- Uddannelsesorganisation får endnu en el-lastbil i flåden
- To nye tre-akslede trailere med walking floor er gået til Mors
- Der er behov for styrket samarbejde
- Fint med nye grønne penge, men nej til mere bureaukrati
- Fornuftig kompensation for belastende dieselafgift
- Fire-akslet gardintrailer skal køre for leverandør af flydende gasser
- Påsken løftede passagertallet hos rederikoncern
- SVM-Regeringen skruer op for støtten til grøn omstilling af tung vejtransport
- Ny pulje får flere grønne lastbiler på vejene
- Transportorganisation genvalgte bestyrelsesmedlemmer

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst