Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Krydstogtkajen i Visby er indviet

Torsdag 3. maj 2018 kl: 11:14
Share  


Af: Redaktionen

Søndag blev den nye krydstogtkaj i Visby indviet i forbindelse med, at fartøjet AIDAdiva gæstede havnen. Satsningen er et samarbejde mellem Region Gotland og Copenhagen Malmö Port (CMP), hvor Region Gotland har bygget kajen, og CMP fra nu af har ansvaret for selve driften. Samtidigt markedsfører begge parter sammen med Gotland Cruise Network, Gotland som destination

Krydstogtkajen i Visby er indviet
Meit Fohlin, Gotlands borgmester og Barbara Scheel Agersnap, administrerende direktør for Copenhagen Malmö Port ved indvielsesceremonien i Visby på Gotland.
I februar 2016 blev det første spadestik taget til den nye krydstogtkaj i Visby. Og helt efter tidsplanen er kajen nu åben for anløb. Søndag løb den officielle indvielse af stablen med deltagelse af næsten 200 gæster. Skibet AIDAdiva anløb om morgenen, som det andet skib, der ankommer til den nye kaj. Allerede 16. april ankom skibet Astoria til Gotland. 


- CMP har lang og god erfaring med at udvikle krydstogthavne og markedsføre destinationer. Det er en milepæl, at vi nu også kan tilbyde vores kunder Visby som krydstogtsdestination. Det gør krydstogtruterne i Østersøen endnu mere attraktive. Det er en stor dag i dag, og vi glæder os over at være med til at udvikle Gotland som krydstogtsdestination, siger Barbara Scheel Agersnap, der er administrerende direktør for Copenhagen Malmö Port AB.  


Før årets krydstogtsæson er 90 anløb med i alt cirka 90.000 passagerer registreret til at besøge Gotland. Målet er at nå 150.000 passager inden for nogle år. 


- Vi vil sammen med CMP og Gotland Cruise Network skabe de rette forudsætninger for, at besøgende kan få unikke og positive oplevelser fra deres besøg på Gotland, og at erhvervslivet over hele Gotland ser nye forretningsmuligheder med vores satsning og vores samarbejde med CMP, siger Peter Lindvall, der er regionsdirektør for Region Gotland. 


Under projektet har spørgsmål om bæredygtighed spillet en stor rolle. Skibene, som ankommer til Visby, kan tømme deres afløbsvand i et udligningsbassin under jorden for derfra at pumpe det videre til et rensningsanlæg. Slammet kan derefter anvendes i biogasproduktionen på Gotland.  


To skibe på hver cirka 340 meter kan anløbe krydstogtskajen på samme tid. I alt strækker den sig, inklusiv landfæste, ca. 600 meter ud i havet. Terminalen, som findes i tilslutning til kajen, er 300 kvadratmeter og beregnet til service til passagerer og besætning.  


Henrik Ahlkvist, Terminal Manager, Copenhagen Malmö Port




Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportkoncern i Esbjerg kom ud af 2017 med underskud
- Rejsegilde på Hirtshals Havn blev markeret med borgmesterord
- Danske Rederier har fået ny formand
- Pirater plager stadig ved Øst- og Vestafrikas kyster
- Den nye verdenshandel er sat på programmet
- Grønlandsk rederi kom ud af 2017 med røde tal
- EU-forslag vil forenkle skibsrapportering
- FN’s maritime organisation sagde ja til nye ruter i Kattegat og Skagerrak
- Transportkoncern investerer i 240 veksellad
- Den svenske handelsflåde skrumpet ind
- Vision skal sætte retningen for en ny havnelov
- Rederikoncern sejlede gennem første kvartal med underskud

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst