Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Færgerederi skabte rekordresultat efter kapacitetsudvidelse

Onsdag 25. april 2018 kl: 16:36
Share  


Af: Redaktionen

Rederiet Scandlines, der sejler på to ruter mellem Danmark og Tyskland, øgede som ventet omsætningen og lønsomheden i 2017, hvor rederiet udnyttede den udvidede kapacitet på Gedser-Rostock-ruten og reducerede investeringsniveauet efter en betydelig styrkelse af flåden og infrastrukturen i de foregående år

Scandlines skabte de hidtil bedste økonomiske resultater, opretholdt stabil drift, og understregede sin position som en afgørende del af den europæiske infrastruktur.


Den samlede omsætning steg 4 procent til 487 millioner euro i 2017 (2016: 480 millioner euro), og væksten var primært drevet af den positive udvikling på Gedser-Rostock-ruten. Omsætningen fra på begge ruter steg 6 procent til 352 millioner euro (2016: 333 millioner euro) med afsæt i den udvidede kapacitet, en styrket markedsføringsindsats og en særlig stærk udvikling i fragtsegmentet, som skabte 12 procent vækst i trafikvolumen. 


Omsætningen fra Scandlines’ BorderShops var stabil på 135 millioner euro (2016: 137 millioner euro). Scandlines’ færger gennemførte over 42.000 afgange og transporterede 7,6 millioner passagerer, 1,8 millioner biler og over 0,6 millioner fragtenheder i 2017.


Scandlines styrkede som forventet lønsomheden yderligere, da driftsresultatet før afskrivninger og særlige poster (recurring EBITDA) steg 7 procent til 194 millioner euro (2016: 180 millioner euro) svarende til en overskudsgrad (recurring EBITDA-margin) på 40 procent (2016: 38 procent). Fremgangen var primært drevet af vækst i både trafikvolumen og omsætning, mens driftsomkostningerne kun steg moderat.


- Der er en vedvarende stærk efterspørgsel efter vores ydelser både til vands og til lands, da vi har fået positioneret Scandlines som et særdeles effektivt og konkurrencedygtigt stykke infrastruktur. Vi er ikke kommet let til markedspositionen og vores rekordresultater i 2017. Vi har investeret betragtelige ressourcer og hårdt arbejde i at skabe en stærk og lønsom virksomhed. Mens andre diskuterer mulighederne for at forbinde Skandinavien og Europa, gør vi netop dét hver eneste dag. Og vi har tænkt os at fortsætte i årtier, da vores langsigtede strategi er bæredygtig også efter den planlagte åbning af Femern-tunnelen, siger Søren Poulsgaard Jensen, der er koncernchef i Scandlines.


Indsatsen for at imødekomme kundernes efterspørgsel bidrog til en forbedret udnyttelse af koncernens udvidede kapacitet og realiseringen af yderligere fremgang i trafikvolumen, omsætning og lønsomhed. Investeringsniveauet var mere moderat i 2017 efter omfattende investeringer i nye færger i 2014-2016 med henblik på at sikre kunderne den bedst tilgængelige rejsemulighed. Scandlines fortsatte derudover ekspansionen af SMILE-loyalitetsprogrammet, som nu har godt 550.000 medlemmer.


- Vores forretning er stærkere end nogensinde, og Scandlines’ fremtid tegner lys. I årets løb gennemførte vi en omfattende refinansiering, som reducerer de langsigtede omkostninger til servicering af vores gæld betragteligt. Derudover bød vi i marts 2018 infrastrukturfondene First State Investments og Hermes Investment Management velkommen som nye ejere sammen med 3i, der fortsætter som minoritetsaktionær. Det er bevis for den styrke, som vores forretningsmodel og konkurrenceevne har på langt sigt. Vi vil fortsætte med at skabe en grønnere trafikmaskine i de kommende år - og vi vil helt sikkert fortsætte med at sejle, Søren Poulsgaard Jensen.


Scandlines forventer moderat omsætningsvækst og forbedret lønsomhed (recurring EBITDA-margin) i 2018 baseret på forventet fremgang i kapacitetsudnyttelsen på Gedser-Rostock-ruten og stabil drift på Rødby-Puttgarden-ruten samt i koncernens BorderShops.




Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Blæst puster Bornholmslinjens Povl Anker til Køge
- Norsk papirproducent indgår seks-årig aftale med dansk rederikoncern
- Göteborgs Hamn bygger ny terminal på 22 hektar
- Hybrid færge sejler med kurs mod renere luft
- Landstrøm er en mulighed, men….
- Amsterdam og Milano-området får direkte godsforbindelse med tog
- Havneselskab styrker båndene til jernbaneoperatør
- Transport- og logistik-koncern åbner nyt kontor i Kolding
- Havn har indbragt rederikunde for inkasso
- Skal vi flytte afgangen 15 minutter?
- Bornholmslinjen åbner for mere fragt på hurtigfærgen
- Dansk tonnageskatteordning får EU’s accept til at omfatte nye typer af skibe

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst