Klik venligst

  
Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Landstræner holder oplæg på logistikmesse

Tirsdag 24. april 2018 kl: 11:51
Share  


Af: Redaktionen

Udviklingen går så stærkt, at det er livsfarligt for virksomheder bare at fortsætte i samme spor - det er budskabet fra Mikael Trolle, når han gæster den nye logistikmesse, MOVE, der finder sted i Fredericia i begyndelsen af maj

Hvordan genopfinder man sin virksomhed, mens det stadig går godt?
Det spørgsmål gives der en række bud på, når forfatter, ledelsesekspert og landstræner for herrelandsholdet i volleyball Mikael Trolle går på scenen under logistik-konferencen og fagmessen MOVE i starten af maj.


Tidligere kunne mange virksomheder arbejde i flere generationer med samme kerneydelser, men i dag ændrer nye teknologier konstant forudsætningerne for succes. Så måske er det nødvendigt at genopfinde sin virksomhed og sit lederskab, så det matcher de nye betingelser - og det gælder i høj grad også i logistikbranchen.


- Eksempelvis Amazon's transformation fra internet-boghandel til global handelsgigant viser, hvor meget banen er ændret. Man kan vælge at sige: "Vi fortsætter bare med det, vi altid har gjort", men måske er man så ved at gøre sig selv tiltagende irrelevant for kunderne. Og det med at tro, at man ikke er en digital virksomhed, det er nok en saga blot, siger Mikael Trolle.


Han behandler emnet i bogen "Dreams & Details", som han har skrevet sammen med bestyrelsesformanden i Mærsk og tyske Siemens Jim Hagemann Snabe, og deres mantra er blandt andet at handle i tide.


Konkurrenter drøner forbi
- Problemet er, at når man først begynder at miste sin styrkeposition, så kan det være for sent - det kræver nemlig mod, eksperimenter og investeringer at transformere sin forretningsmodel. Hvis en virksomhed er ved at miste relevans, så kan den måske skaffe to-tre "gode" år ved at superoptimere, alt imens konkurrenterne bruger ressourcer på at genopfinde sig selv. Men så går den ikke længere, og mere visionære aktører vil stryge forbi med 200 kilometer i timen - og så er de faktisk nærmest umulige at indhente, påpeger Mikael Trolle.


Han håber, at tilhørerne på MOVE enten klart afviser eller bliver meget inspirerede af hans tanker, for så er det i al fald lykkedes at rokke med båden og fremprovokere en stillingtagen.


- Jeg glæder mig meget til at møde transport- og logistikbranchen på MOVE. Jeg synes, det er et godt koncept, at der både anvises nye veje på konferencen, og at man samtidig kan opleve de nyeste løsninger hos udstillerne, lyder det fra Mikael Trolle.


MOVE 2018 finder sted i Messe C Fredericia onsdag og torsdag i næste uge.




Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- ITD har stævnet EU-Kommissionen i spørgsmålet om statsstøtte til PostNord
- Transportfirma fra Sverige fejrer fremgangsrigt første år i Danmark
- Hollandsk hybrid kan køre op til 50 km på ren el
- Plug-in hybrid-lastbil kan køre op til 10 kilomete rpå strøm
- Ekspres-koncern justerer sine priser
- Dansk transportkoncern får ny partner på det tyrkiske marked
- Årets varebil blev enten den ene, den anden eller den tredje
- Sortimo præsenterer digitalt univers ved messe for erhvervsbiler
- Benzin og diesel bliver mærket
- Polsk chauffør blev idømt fængselsstraf og udvisning
- Hver femte dansker vil forbyde mobiltelefonen i trafikken
- 80-årig kvinde cyklede ind i en skraldebil - og er efterfølgende død

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst