Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Havarikommission advarer om traktorer på vejene

Tirsdag 24. april 2018 kl: 09:38
Af: Redaktionen

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker råder alle bilister - store som små - til at være ekstra opmærksomme på traktorer og andre landbrugskøretøjer på vejene lige nu, hvor årets forårskørsel er i gang. Traktorerne kører relativt langsomt, og det betyder, at bagvedkørende skal være ekstra opmærksomme på, at de selv og andre skal sætte farten ned med kort varsel - og det kan skabe farlige situationer, der i sidste ende kan føre til ulykker med døden tilfølge

- Traktorulykker er ofte alvorligere end andre ulykker, fordi traktorer ikke er indrettet kollisionsvenligt. Der er derfor god grund til at passe på, hvor der er mange flere traktorer på vejene end normalt på grund af forårets gyllekørsel med mere, advarer Mette Fynbo, der er formand for Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 


Andelen af dræbte i traktorulykker er næsten dobbelt så stor i forhold til andelen af dræbte i andre personskadeulykker.


Hvorfor sker traktorulykker
Havarikommissionen har dybdeanalyseret 25 traktorulykker.


Nogle sker, fordi traktorførerne ikke orienterer sig godt nok eller viser for sent af, typisk i forbindelse med venstresving væk fra vejen. I andre tilfælde kommer traktorernes lave fart eller deres bredde bag på bilisterne, så de for eksempel påkører traktoren bagfra. 


Men bilernes fart spiller også en stor rolle: Næsten halvdelen af de undersøgte ulykker kunne være undgået, hvis bilisterne havde overholdt hastighedsgrænsen eller havde kørt efter forholdene. 


Traktorførere og modparter bidrog til ulykkerne i lige stort omfang.


- Traktorførerne og bilisterne har et fælles ansvar i trafikken, og at kende hinanden er vejen frem. Derfor er vi også med til at sætte fokus på det her, siger Martin Merrild, der er formand i Landbrug & Fødevarer.


Gode råd til bilister:
  • Overhold fartgrænsen.
  • Vær opmærksom på langsomtkørende traktorer (orange trekant betyder langsomtkørende køretøj)
  • Vær opmærksom på venstresvingende traktorer på landevejene
  • Vær opmærksom på landbrugskøretøjer, der skal ud fra ejendom, mark eller sidevej

Gode råd til traktorførere:
  • Tænd det gule rotorblink, når du kører på offentlig vej
  • Aktiver blinklyset 100 meter før venstresving på landevej, så bilisterne i god tid kan se, hvad du vil
  • Orienter dig bagud lige inden venstresving, så du kan nå at stoppe, hvis biler eller motorcykler er ved at overhale

Antal traktorulykker med personskade
Ulykker med personskade, hvor en traktor eller et motorredskab er involveret, i perioden 2008-2017 pr. politikreds: 
  • Nordjylland: 85
  • Østjylland: 43
  • Midt- og Vestjylland: 110
  • Sydøstjylland: 29
  • Syd- og Sønderjylland: 89
  • Fyn: 39
  • Sydsjælland og Lolland-Falster: 36
  • Midt- og Vestsjælland: 16
  • Nordsjælland: 13
  • Københavns Vestegn: 4
  • København: 24
  • Bornholm: 5
  • I alt: 493
 (Kilde: Vejdirektoratets ulykkesstatistik. Tal for 2017 er foreløbige) 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- Politiet tilbageholdt lastbil i Kalundborg
- Havn på Djursland nåede rekordomsætning for femte år i træk
- En plus en plus en plus en - bliver et 34 meter langt vogntog
- Vognmand fra Brylle hentede påhængsvogn til veksellad i Hedensted
- Tysk-italiensk joint venture har fået ok fra konkurrencemyndighederne

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst