Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Aarhus Kommune skal finde nyt skraldefirma

Mandag 23. april 2018 kl: 11:16
Af: Redaktionen

Renovatøren RenoNorden, der tømmer stort set alle private affaldsbeholdere i Aarhus Kommune, kan ikke få økonomien til at hænge sammen og har meddelt kommunen, at selskabet ønsker at blive frigjort fra kontrakten, der ellers løb frem til 2023. RenoNorden giver som forklaring, at selskabet kører med underskud i Aarhus Kommune. Alternativet til at afbryde samarbejdet er, at RenoNorden går konkurs

- Samarbejdet med RenoNorden startede i 2017, og vi er rigtig ærgerlige over at stå i denne situation så kort tid efter, men vores vigtigste fokus er at sikre, at borgerne i Aarhus Kommune i denne situation stadig får indsamlet deres affald, siger Affaldvarmechef Bjarne Munk Jensen.


RenoNorden fortsætter som hidtil med at tømme omkring 130.000 private affaldsbeholdere i Aarhus Kommune, indtil opgaven har været i udbud og der er fundet en ny renovatør 1. november. Det er også aftalt, at den ny renovatør får mulighed for at overtage RenoNordens skraldebiler, og at medarbejderne så vidt muligt fortsat har et job.
 

Det er fortsat uvist om udskiftningen af renovatør vil medføre takststigninger.


- Før et nyt udbud er gennemført, og vi har fundet en ny renovatør, kan vi ikke sige meget om den økonomiske side af sagen. Vi vil dog gøre det ypperste for, at vores kunder ikke oplever en fordyrelse af indsamlingen samt at en ny renovatør vil være i stand til at drive en fornuftig forretning ved at indsamle affald i Aarhus. Men på nuværende er det ikke muligt at love noget, siger Bjarne Munk Jensen.

 
Afbrydelsen af samarbejdet i Aarhus Kommune følger en lignende opsigelse i Vejle Kommune og kommer i kølvandet på RenoNordens norske moderselskabs konkurs i september sidste år.
 

Tømning af nedgravede affaldsbeholdere og affaldskuber samt afhentning af erhvervsaffald er ikke omfattet af kontrakten.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst