Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Tyrkisk chauffør blev sendt 30 dage i fængsel

Onsdag 18. april 2018 kl: 09:27
Af: Redaktionen

En 47-årig tyrkisk chauffør blev tirsdag eftermiddag idømt 30 dages fængsel ved retten i Kolding for at have medvirket til at overtræde straffelovens paragraf 75, der handler om at give urigtige oplysninger i et dokument. Den 47-årige chauffør blev samtidig udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år

Sagen startede mandag, da Sydøstjyllands Politi, Tungvognscenter Syd standsede en tyrkisk lastbil ved Rasteplads Skærup ved Vejle. 


- Chaufføren viste patruljen fra Tungvognscentret en turtilladelse og et fragtbrev, der dokumenterede, at han havde kørt med varer fra Tyrkiet til Danmark, siger specialanklager Pernille Moesborg fra Sydøstjyllands Politi. 


Men en nærmere undersøgelse viste hurtigt, at det ikke kunne være rigtigt. Chaufføren blev derfor fremstillet i grundlovsforhør dagen efter. Her vedgik den tyrkiske chauffør, at han havde skrevet falske oplysninger på turtilladelsen. 


- Og da den tyrkiske chauffør erkendte sig skyldig, kunne han derfor blive dømt med det samme, og han modtog efterfølgende dommen, siger Pernille Moesborg. 


Den 47-årige chauffør blev fængslet efter dommen og skal sidde varetægtsfængslet, indtil han kan udsendes af landet. 


Fakta om turtilladelse i den aktuelle sag:
  • Turtilladelse i forhold til denne sag er en tilladelse udstedt af de danske myndigheder til Tyrkiet. Tilladelsen udleveres af de tyrkiske myndigheder til en tyrkisk transportvirksomhed efter ansøgning. Tilladelsen giver lov til at køre én tur fra Tyrkiet til Danmark med gods, og retur fra Danmark til Tyrkiet med gods. Tilladelsen giver ikke lov til, at godset kan hentes eller afleveres i andre lande. 

Om Straffelovens pargraf 175
  • Straffelovens paragraf 175 om intellektuelt falsk siger, at den, der for at skuffe i retsforhold i offentligt dokument eller bog, i privat dokument eller bog, som det ifølge lov eller særligt pligtforhold påhviler den pågældende at udfærdige eller føre, eller i læge-, tandlæge-, jordemoder- eller dyrlægeattest afgiver urigtig erklæring om noget forhold, angående hvilket erklæringen skal tjene som bevis, straffes med bøde eller fængsel i indtil tre år.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Politiet har beslaglagt knap 3.000 køretøjer
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Havneby i det vestlige Sverige får et elektrisk ladehub
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- Lastbilleverandører sætter fokus på lastvognsmekanikeruddannelsen under DM i Skills
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Lokal entreprenør skal ombygge motorvejstilslutning ved Taulov
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst