Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Uddannelsessøgende kan få gratis morgenkørsel - hvis…

Søndag 15. april 2018 kl: 22:00
Share  


Af: Redaktionen

Vordingborg Kommune vil sammen med trafikselskabet Movia søger tilskud til et projekt, som over skoleårene 2019/20 og 2020/21 vil tilbyde gratis morgenkørsel til de elever, som har længst transporttid


Projektet vil omfatte elever under 26 år, som er tilmeldt uddannelse i Vordingborg på Uddannelses centeret, Campus, VUC, TAMU-centeret og Produktionsskolen eller skal bruge toget fra Vordingborg station for at komme til anden uddannelse. Bliver projektet til virkelighed, vil de elever, som har længst transporttid, få gratis morgen befordring.


Administrationen i Vordingborg Kommune har i samarbejde med Movia og Vordingborg Gymnasium udført en for-analyse om elevernes befordring, som viser, at omtrent halvdelen skal bruge over 60 minutter i daglig transporttid, hvis de bruger kollektiv trafik. Omkring 5 procent af eleverne skal bruge over 3 timer. På den baggrund vil kommunen i samarbejde med Movia ansøge om 50 procent tilskud hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til et projekt, som over skoleårene 2019/20 og 2020/21 vil tilbyde gratis morgenkørsel til de elever, som har længst transporttid. 


Vordingborg Kommune forventer, at 40-50 elever vil kunne tilbydes kørsel indenfor det foreslåede budget, som vil koste kommunen 1,2 millioner kroner fordelt over tre budgetår.


Lederne på uddannelsesinstitutionerne har anbefalet projektet. De siger, at rejsetiden til uddannelsesstederne er en væsentlig faktor i de unges motivation for at gennemføre en uddannelse. Det fremføres, at det er langt mere udfordrende for mange unge i Sydsjælland at tage en ungdomsuddannelse end for unge i Danmarks større byer. De mener, at en indsats, der kan lette rejsetiden for de fjernest boende, er et skridt i retning af mere lige vilkår.


Projektet gennemføres kun, hvis det opnår støtte, hvilket vil blive afklaret i løbet af sommeren. Efter et gennemført projekt vil det blive evalueret og fremlagt for politikerne med en indstilling om ophør eller videreførelse.




Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Besværlighed fik idéen til at lyse - og lyset er tændt ud over Danmarks grænser
- Flexbussen er mere end almindelige
- Opmærksomhed er en god ting - det omvendte er farligt
- Vejdirektoratet udvider Motorvej E20 over Fyn
- Fredericia får besøg af flere krydstogtskibe
- Transportmessen i Herning er i gang
- Nyt trafikanlæg over Motorvej E20 ved Odense fungerer efter hensigten
- Aarhus Letbane indleder afsluttende testkørsler til Grenaa
- Metroen har åbnet de første meter til Cityringen
- Kunderne er kommet med ønsker til fremtiden busser
- Busser fra Setra og Mercedes-Benz fylder på busstand
- Iveco viser gas-busser på transportmesse

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst