Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Region ønsker dialog om busløsninger

Mandag 19. marts 2018 kl: 21:37
Af: Redaktionen

Region Midtjylland bruger for stor en del af budgettet for regional udvikling på at drive de regionale busser. Derfor foreslår Region Midtjyllands udvalg for regional udvikling, at der skal spares 40 millioner kroner på området. Men besparelsen skal ikke skal findes på én gang for at få tid til dialog med borgere og kommuner

Sidste år besluttede regionsrådet i Region Midtjylland at udskyde besparelserne på de regionale busser. Baggrunden for besparelserne var, at udgifterne til kollektiv trafik var steget fra 40 procent i 20017 til 52 procent i 2017 af Regional Udviklings budget. Da der ikke blev sparet på kollektiv trafik i 2018, udgør den i år ca. 56 procent af budgettet.


- Prisen var i første omgang, at andre af regionens opgaver som uddannelse, kultur og erhvervsudvikling blev beskåret. Men nu skal der findes en varig løsning, siger Jørgen Nørby (V), der er formand for Udvalg for Regional Udvikling.


Løsninger sammen med kommunerne
Konkret foreslår udvalget, at besparelserne indfases hurtigst muligt, men senest med fuld virkning fra budgetåret 2021. 


- Problemet med, at vi har alt for få indtægter og for store udgifter på busserne, er ikke gået væk siden efteråret, og vi bliver nødt til at finde en løsning. Men vi skal på den anden side have tid til at gøre det ordentligt og have tid til at arbejde løsninger godt igennem med kommuner og borgere, siger Jørgen Nørby (V).


Besparelser på andre områder
Med forslaget lægges der op til at spare mest muligt af de ca. 40 millioner kroner med virkning fra 1. januar 2019.
 
Busdriften går fri i 2018, men andre dele af den regionale udvikling må spare, indtil busbesparelserne er på plads.


- Det er ærgerligt, at vi må nedprioritere andre vigtige områder som miljø, kultur, uddannelse og vores erhvervsudvikling. Men vi anbefaler regionsrådet, at det er prisen for at få tid til at lytte og finde de bedste busløsninger i regionen, siger Flemming Knudsen (S), der er næstformand i Udvalg for Region Udvikling og tidligere borgmester i Aarhus.


- Nu skal der udarbejdes en plan for indfasningen af besparelserne, som regionsrådet skal godkende, tilføjer han.


Fakta om busdrift i Region Midtjylland
  • Region Midtjylland skal finansiere et regionalt busnet, der forbinder de større byer. På samme måde skal de enkelte kommuner finansiere lokale ruter inden for kommunens grænser
  • Region Midtjylland finansierer næsten 100 regionale busruter
  • Midttrafik koordinerer og planlægger bustrafikken for Region Midtjylland
  • I 2018 bruger Region Midtjylland 343,3 millioner kroner til kollektiv trafik. Det samlede budget for hele Regional Udvikling er 616,6 millioner kroner
  • Den regionale trafikstyregruppe, der er nedsat under Kommunekontaktrådet (KKR) i Region Midtjylland, har repræsentanter fra kommuner, region og Midttrafik. Gruppen skal lave en kollektiv trafikplan for kommuner og region i samarbejde med Midttrafik. Siden besparelserne blev udskudt har trafikstyregruppen også haft til opgave at kigge på årsagerne til de stigende udgifter i den kollektive trafik
  • Til april er busdrift på dagsordenen til møde i Kontaktudvalget, som tæller regionsrådsformand og borgmestre fra regionens kommuner

Interesserede kan se flere fakta om kollektiv trafik og busser i Region Midtjylland her:







Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Politiet har beslaglagt knap 3.000 køretøjer
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Påsken betød færre passgerer i lufthavn ved Aalborg
- Havneby i det vestlige Sverige får et elektrisk ladehub
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- 2023 blev et tilfredsstillende år for Metroselskabet
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Bus- og togoperatør går kollektiv
- Over 4.000 gange skulle vejdirektoratet samle tabt gods op efter andre
- Påsken løftede passagertallet hos rederikoncern
- Fredag 12. april 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Bane i Odsherred skal renoveres og have nye sveller

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst