Klik venligst

  
Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Medarbejdere i danske virksomheder bliver stadig udsat for farlig kemi på jobbet

Tirsdag 13. marts 2018 kl: 10:25
Share  


Af: Redaktionen

Farlig kemi er fortsat en del af arbejdslivet for medarbejdere i danske virksomheder. Det viser en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Eksperter mener, at der er behov for et større fokus og systematiske målinger på arbejdspladserne

Magasinet Arbejdsmiljø skriver, at der i de seneste15 år - bortset fra enkeltstående projekter - ikke har været fokus på det kemiske arbejdsmiljø i Danmark. Eksempelvis ophørte man omkring årtusindskiftet med systematisk at måle, hvor meget kemi medarbejderne på de danske arbejdspladser bliver udsat for.


- Der har i visse kredse eksisteret en forestilling om, at kemisk og industriel fremstilling i Danmark var under udfasning og hørte fortiden til. Men det er ikke tilfældet, og vi er alle daglige brugere af kemi, siger Keld Alstrup Jensen, der er professor i kemisk arbejdsmiljø på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) til Magasinet Arbejdsmiljø.


Sammen med Ulla Vogel, der er professor i toksikologi og leder af Dansk Center for Nanosikkerhed på NFA, peger Keld Alstrup Jensen på, at der er behov for øget fokus på det kemiske arbejdsmiljø. Danskerne arbejder stadig med kemiske stoffer og materialer på jobbet, som kan påvirke helbredet, hvis virksomheder og medarbejdere ikke er opmærksomme på, hvordan de bliver håndteret.


Mindst 150.000 medarbejdere i brancherne “Landbrug”, “Bygge- og anlæg” og “Fremstilling og råstof” er ofte udsat for kemi i arbejdsmiljøet, viser en undersøgelse, som er gennemført af konsulentfirmaet Mærsk Nielsen HR, for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Det sker for eksempel, når de producerer eller blander kemiske stoffer op eller arbejder i nærheden af svejsning eller udstødning fra eksempelvis lastbiler og mobilkraner.


Over hver fjerde virksomhed i brancherne siger, at de har medarbejdere, der jævnligt er udsat for kemi fra faremærkede stoffer (27 procent), og hver femte har medarbejdere, som jævnligt er udsat for opløsningsmiddeldampe (20 procent).


- Vi kan se, at medarbejdere på de danske arbejdspladser stadig bliver udsat for en række kemiske stoffer. Det er både partikler, opløsningsmidler og faremærkede stoffer. Noget tyder også på, at det er relativt komplekse eksponeringer – det vil sige, at medarbejderne bliver udsat for flere stoffer på samme tid. Det er en reel udfordring, og der skal virkelig nogen omhu og opmærksomhed til for at beskytte sig, siger Ulla Vogel. 


Behov for målinger
Ifølge Ulla Vogel og Keld Alstrup Jensen er der et stort behov for øget fokus på kemiområdet. Blandt andet vil man kunne vinde meget ved at genindføre systematiske målinger af, hvilken og hvor meget kemi der er på arbejdspladserne.
Med systematiske målinger vil man kunne få reel viden om, hvilke kemiske stoffer medarbejdere er udsat for, i hvor store mængder og under hvilke forhold de bliver udsat. Det er information, som er svær at indsamle via spørgeskemaer.


- Det er snart 20 år siden, at man systematisk målte udsættelse for kemi ude på arbejdspladserne. Systematiske målinger vil give meget mere sikker viden om, hvilke kemikalier folk bliver udsat for. Det kan muligvis også motivere de enkelte virksomheder til at få sænket niveauerne af kemiske eksponeringer. Der blev eksempelvis for nyligt gennemført et studie, hvor man målte støvniveauer hos landmænd - og alene det at få at vide, hvad ens egen eksponering var, førte til, at mange landmænd fik reduceret støvniveauerne, siger Ulla Vogel til Magasinet Arbejdsmiljø.

 
Top 5 - Kemi, som flest udsættes for på jobbet:
I de tre brancher “Landbrug”, “Bygge- og anlæg” og “Fremstilling og råstof” bliver medarbejdere jævnligt udsat for:
  1. Faremærkede stoffer (27 procent).
  2. Mineralstøv (23 procent).
  3. Opløsningsmiddeldampe (20 procent).
  4. Metalstøv, metalrøg eller metaltåge (19 procent).
  5. Hudkontakt med køle eller smøremidler samt hudkontakt med rengøringsmidler eller desinfektionsmidler (18 procent).
 
Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen “Kortlægning af det biologiske og kemiske arbejdsmiljø”, NFA.




Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- ITD har stævnet EU-Kommissionen i spørgsmålet om statsstøtte til PostNord
- Transportfirma fra Sverige fejrer fremgangsrigt første år i Danmark
- Hollandsk hybrid kan køre op til 50 km på ren el
- Plug-in hybrid-lastbil kan køre op til 10 kilomete rpå strøm
- Ekspres-koncern justerer sine priser
- Dansk transportkoncern får ny partner på det tyrkiske marked
- Årets varebil blev enten den ene, den anden eller den tredje
- Sortimo præsenterer digitalt univers ved messe for erhvervsbiler
- Benzin og diesel bliver mærket
- Polsk chauffør blev idømt fængselsstraf og udvisning
- Hver femte dansker vil forbyde mobiltelefonen i trafikken
- 80-årig kvinde cyklede ind i en skraldebil - og er efterfølgende død

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst