Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Norsk lavprisflyselskab fløj med underskud sidste år

Torsdag 15. februar 2018 kl: 10:27
Share  


Af: Redaktionen

Det norske flyselskab, Norwegian, har offentliggjort årsrapporten for 2017. Den viser, at flyselskabet sidste år fløj med et underskud på 299 millioner norske kroner mod et overskud på 1.235 millioner norske kroner året før. Norwegian peger på, at underskuddet skyldes, at højere brændstofpriser, leje af fly og mandskab, samt udlæg og kompensation til passagerer har påvirket resultatet

Driftsresultatet (EBITDA - Earnings Before Interest, Taxes, Depreciation and Amortisation er et udtryk for et selskabs driftsresultat før afskrivning på driftsaktiver og goodwill-nedskrivninger) var på 59,9 millioner norske kroner i 2017 mod 3.116 millioner året før.


Norwegian peger på, at selskabet i 2017 har foretaget betydelige investeringer for at ruste koncernen til fremtidig vækst. Derudover vil selskabet være godt positioneret for 2018 i form af godt billetsalg og en langt bedre bemandingssituation.


Norwegian havde sidste år en omsætning på 30,95 milliarder norske kroner mod 25,95 milliarder norske kroner i 2016, hvilket er en stigning på 19 procent sammenlignet med 2016. I alt blev 32 fabriksnye fly taget i brug og bidrog til en kapacitetsvekst på (ASK) på 25 procent. Belægningsgraden var uændret på 88 procent. Godt 33 millioner passagerer valgte at rejse med Norwegian i 2017, hvilket er en stigning på 13 procent sammenlignet med året før.


- Vi er selvsagt ikke glade for resultatet. Samtidig var 2017 præget af global vækst, nye ruter, høj belægningsgrad og fortsat flådefornyelse, siger koncernchef Bjørn Kjos i Norwegian.


Han peger på, at Norwegian har et godt udgangspunkt for 2018 med godt billetsalg og et stadig større interkontinentalt rutenet kombineret med et stort europæisk rutenet.  


- Desuden har vi en langt bedre bemandingssituation sammenlignet med sidste år. Den største globale vækst vil aftage i anden halvdel af 2018, når 32 af i alt 42 Dreamlinere er taget i brug, siger Bjørn Kjos.


Norwegian’s koncernchef peger på, at selskabet i 2017 fik flere store internationale kundepriser.




Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- 193 europæiske lufthavne vil være emissionsfrie i 2050
- Norsk lavprisflyselskab skal have ny koncernchef
- Flymotorer udsender partikler i stil med dieselmotorer
- Aalborg Lufthavn konstaterer et fald i flytrafikken
- Folketingets Transport- og Boligudvalg er sat sammen
- Aarhus Airport holdt i juni fast i en positiv udvikling
- Passagertallet i lufthavnen på Djursland flyver frem
- Socialdemokraterne danner mindretalsregering
- Kvinde vågnede op i parkeret fly
- Tysk transportkoncern klarer sig godt i Norden
- SAS-ansat blev ramt af et lyn
- Flyselskab investerer i nye og mere energieffektive fly

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst