Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Lufthavn og taxiselskaber indfører nabovenligt taxisystem

Onsdag 7. februar 2018 kl: 12:15
Share  


Af: Redaktionen

Mange taxier holder på lokale villaveje, mens de venter på ture fra Københavns Lufthavn i Kastrup. Derfor indfører lufthavnen og taxiselskaberne et nyt it-system, der skal få de ventende taxier væk fra lokalområdet

Baggrunden for at indføre et nyt it-system er, at holdende taxier på villaveje og ved rekreative områder tæt på lufthavnen, har skabt problemer for lufthavnens naboer. 


Første del af løsningen blev præsenteret i september 2017, hvor CPH byggede et større taxidepot, der gav plads til næsten dobbelt så mange taxier i lufthavnen. Anden del af løsningen sættes i drift 7. februar, hvor der indføres et nabovenligt taxisystem.


Bedre prioritering af taxier til ture fra lufthavnen
Med det nye system indføres en bedre prioritering af taxier, som kaldes til ture fra lufthavnen. Prioriteringen sker automatisk i det nye IT-system, der er udviklet i et tæt samarbejde mellem Københavns Lufthavn og taxiselskaberne.


Det nye system prioriterer taxier, som kommer fra offentlige taxiholdepladser og taxier, der allerede er i lufthavnen for at sætte en kunde af. Mens taxier, der holder og venter på lokale villaveje, ikke prioriteres. På den måde sikrer det nye system, at taxichauffører, der benytter villaveje og boligområder i Tårnby som venteplads, slet ikke får ture fra lufthavnen fremover.


I Tårnby er borgmester Allan S. Andersen tilfreds med, at lufthavnen og taxiselskaberne tager det næste skridt for at løse problemet med taxichauffører, der venter på ture i lokalområdet.


- Vores holdning har hele tiden været, at taxierne skal væk fra de lokale villaveje. Vi oplever stadig taxier, der holder i tomgang med lyset tændt og chauffører der efterlader affald. Det kan borgerne i Tårnby ikke leve med. Derfor er jeg tilfreds med, at lufthavnen og taxiselskaberne præsenterer et system, der skal løse problemet, siger borgmester Allan S. Andersen.


Større fokus på service
Med det nye taxisystem indføres også serviceforbedringer, som skal føre til et generelt løft af det serviceniveau, som kunder vil opleve, når de tager en taxi fra lufthavnen. 


Det nye system anvender for eksempel målinger af kundetilfredshed til at udelukke chauffører, som leverer meget dårlig kundeservice. Mens målingerne også anvendes til at belønne service-mindede chauffører, der kommer til at opleve fordele i det nye system. Omvendt indføres hårdere sanktioner til de chauffører, der ikke overholder de servicekrav, som er aftalt mellem lufthavnen og taxiselskaberne. Det betyder blandt andet, at chauffører vil blive mødt af hårdere sanktioner, hvis de ikke bærer profilbeklædning eller tilbyder kunder hjælp til at få kufferten i taxiens bagagerum.


- Lufthavnen og taxiselskaberne har en fælles ambition om at forbedre serviceniveauet i lufthavnen. Derfor skal det nye IT-system også sikre et generelt løft af taxichaufførernes serviceniveau. Både uden for lufthavnen, hvor naboerne ikke skal opleve ventende taxier, og på lufthavnens områder, hvor passagererne møder de mange service-mindede chauffører, siger Thomas Hoff Andersson, der er passagerchef i Københavns Lufthavn.


Tæt samarbejde med taxiselskaberne
Det nye taxisystem er udviklet i et tæt samarbejde med taxiselskaberne, der har samlet input fra chauffører og vognmænd, som er blevet brugt til at udvikle det nye system. Derfor indeholder systemet også flere fordele for taxiselskaberne og deres chauffører.


- I Dantaxi 4x48 er vi glade for at vi nu er klar til at præsentere et nyt taxisystem sammen med lufthavnen. Det har været afgørende for Dantaxi 4x48, at få taxierne væk fra lufthavnens lokalområde. Vi har allerede ændret vores zone-inddelinger og optimeret styringen af vores taxiflåde, og med det nye system indfører vi den sidste del af en samlet løsning på problemet. Samtidigt indføres en række forbedringer af Taxi Management Systemet, som giver vores chauffører bedre forhold i lufthavnen og som vil medføre et generelt løft af det serviceniveau, som vores chauffører kan tilbyde kunder fra lufthavnen. Det er vi meget tilfredse med, siger Carsten Aastrup, der er administrerende direktør i DanTaxi 4x48.


Hos Taxi 4x27 (Amager-Øbro) bakker administrerende direktør Thomas R. B. Petersen op om de nye tiltag.

- Med det nye system finder vi endelig løsninger på en række problemer, som vores chauffører længe har peget på. For eksempel muligheden for hurtigt at få en tur, når man i forvejen er i lufthavnen for at sætte en kunde af. Samtidigt leverer vi løsninger, der skal få ventede taxier væk fra lokalområdet, mens vi højner serviceniveauet hos taxichaufførerne. Det er gode nyheder for vores kunder og vores naboer” siger Thomas R. B. Petersen.


Peter Bjerregaard, der er adm. direktør i TAXA 4x35, er også tilfreds med de nye tiltag.

- Vi har længe ønsket ændringer, hvor man i langt højre grad kunne ”genbruge” de taxier, der kommer til lufthavnen med gæster, for derved at kunne løse problemerne med tomme taxier, som holder forskellige steder i Tårnby kommune til gene for beboerne i området. Vi har i samarbejde med lufthavnen udviklet en rigtig god løsning, hvor systemet er bygget op så der er fordele for de allerbedste og mest servicemindede chauffører, hvilket klart vil højne servicen og kvalitetsniveauet for kunderne. Overordnet set har vi hos TAXA 4x35 en rigtig god kundetilfredshed med 4,5 ud af 5 stjerner, så de nye tiltag i lufthavnen passer i høj grad med den strategi om kvalitet og service, som vi selv arbejder med i vores egen forretning, siger Peter Bjerregaard.


Fakta:
  • 7. februar indføres et nyt taxisystem, der skal få taxier, der venter på ture til lufthavnen, væk fra lokale villaveje
  • Det nye system sætter nabovenlighed i system og prioriterer taxier til ture fra lufthavnen, som ikke holder og venter på ture i lokalområdet
  • CPH, Taxiselskaberne og software-virksomheden Payvend har udviklet det nye løsning, som integreres med lufthavnens Taxi Management System
  • Det nye system belønner dygtige og service-mindede chauffører, og skal højne det serviceniveau, som de rejsende oplever, når de bestiller en taxi fra lufthavne
  • Der afvikles dagligt ca. 2000 taxiture fra Københavns Lufthavn
  • I 2017 kom 15 procent af de rejsende med taxi til lufthavnen, inden de rejste videre med fly






Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- DSB og Dansk Jernbaneforbund er blevet enige om en tillidsmandsaftale
- Svensk busproducent skal levere 700 bybusser til Colombia
- Lønudviklingen aftager en smule
- Konkursramt busselskabs ruter har været i udbud
- Skinnerne til Nordhavn er lagt
- Byggeriet af Sydhavnsmetroen er gået i gang
- Polske gas-busser skal køre i Paris
- Buschauffør ramte cyklist i højresving
- Busvognmand i Hvidovre køber el-busser i Kina
- Bekendtgørelse vil ændre reglerne for kompensation til fjernbusoperatører
- Letbaneoperatør har haft besøg af Trafikstyrelsen
- Dansk Jernbaneforbund og DSB har genoptaget forhandlingerne

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst