Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Ny reform skal gøre det nemmere at finde den billigste billet til tog og bus

Tirsdag 6. februar 2018 kl: 14:53
Af: Redaktionen

Fra 18. marts bliver det enklere at finde den billigste billet til bus- og togrejser i Jylland og på Fyn. Trafikselskaber og togoperatører i Takst Vest, der dækker Danmark vest for Storebælt, er gået sammen om en stor reform af takstsystemet i Jylland og på Fyn, som betyder enklere priser, billetter og rabatter i den kollektive trafik

Man kan ifølge trafikselskaber og togoperatører i Vestdanmark som udgangspunkt regne med, at rejsekort er den billigste billet til en rejse i Jylland og på Fyn, undtagen hvis man pendler den samme strækning hver dag. Så kan det bedre betale sig at købe et pendlerkort. Det er ét af principperne i Takst Vest - en historisk stor reform af taksterne i den kollektive trafik, som trafikselskaber og togoperatører i Jylland og på Fyn står bag.


Oprydning i priser og rabatter
Reformen rydder op i et ulogisk prishierarki og forvirrende rabatter og billetter, som har gjort det besværligt at gennemskue prisen på en rejse og at være sikker på, at man har købt den billigste billet. Det er blandt andet blevet kritiseret af Rigsrevisionen, Forbrugerombudsmanden og kunderne selv. Senest har en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Userneeds vist, at det kun er omkring hver tiende i Jylland og på Fyn, der synes, at det er nemt at gennemskue prisen på rejser, de ikke kender.
 

- Vi kommer fra et system, hvor det kan koste én pris at køre fire zoner i én retning og en helt anden pris at køre fire zoner i en anden retning. Og nogle gange er rejsekort det billigste valg, andre gange er det en enkeltbillet. Det er svært at gennemskue for vores kunder, og derfor er vi glade for, at vi har lavet en fælles løsning, der er mere enkel og gennemskuelig, siger Carsten Hyldborg, der er direktør i FynBus og talsmand for alle parterne i Takst Vest.
 

Ens rabatter og udvidet rabat uden for myldretid 
Med den nye reform kommer sammenlignelige rejser til at koste det samme inden for hvert trafikselskab, og rabatter bliver ensrettet på tværs af trafikselskaber. Samtidig bliver priserne på de forskellige billetprodukter justeret, så man som udgangspunkt kan regne med, at man får den billigste pris med et rejsekort i hånden. Fremover vil det også altid kunne betale sig at købe et pendlerkort, hvis man rejser den samme strækning hver dag.
 

Derudover forenkles zonesystemet, og de lokale takstområder, der indtil nu har opdelt de enkelte trafikselskaber, forsvinder. På den måde kan man fremover få rabat uden for myldretiden på alle rejser inden for et trafikselskab, hvis man rejser med rejsekort. 

 
- Når reformen er indført, vil rejsekort som udgangspunkt være den billigste billet, medmindre man er daglig pendler. Det er et stort fremskridt i forhold til nu, hvor man skal forholde sig til både takstområdegrænser, forskellige zonesystemer og et hav af rabatter for at gennemskue, om man har den billigste billet, siger Carsten Hyldborg.

 
Informationskampagne frem mod 18. marts
Frem mod 18. marts gennemfører trafikselskaberne og togoperatørerne en fælles informationskampagne, der skal gøre kunderne opmærksomme på ændringerne. Derudover vil de enkelte selskaber hver især informere om de ændringer, der kun gælder deres produkter eller område.


Interesserede kan læse mere om Takst Vest her:






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Aarhus Letbane fejrer fem år med den fulde strækning
- Bilhandler er endt i skifteretten
- Region Syddanmark stopper med at købe nye benzin- og dieselbiler ved udgangen af året
- Tysk koncern skal opgradere S-banen til førerløs togdrift
- To virksomheder kan byde på støttesystemer
- Flere vælger at rejse med bus, tog og letbane i Region Midt
- Nordjyske busser og tog kørte med flere passagerer
- Lokal togoperatør justerer køreplaner og togenes længde
- Forhandler af store og små køretøjer er tilfreds med 2023-resultatet
- Lufthavn på Djursland får vinterafgange til skiområdet i Sverige og Norge
- Fredag 19. april 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- 30-årig mand blev varetægtsfængslet i fire uger

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst