Klik venligst

  
Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      
NORDJYLLANDS TRAFIKSELSKAB:

Kunderne tøver med at skifte det periodekort ud med rejsekortet

Torsdag 1. februar 2018 kl: 12:07
Share  


Af: Redaktionen

Nordjyllands Trafikselskab (NT) stopper med at sælge periodekort i det nuværende pap-format 28. februar. I stedet skal pendlere med periodekort over på et rejsekort med pendler kombi eller et pendlerkort. På nuværende tidspunkt må NT konstatere, at ikke nær så mange kunder har skiftet periodekortet, som NT havde håbet på

Der er sjældent noget, der bliver særlig godt, når man venter til sidste øjeblik. Og hvis man spørger NT, gælder det blandt andet flytningen fra periodekort til de nye plast- og rejsekortbaserede pendlerkort. 


- Vi frygter, at kunderne kommer til at stå i kø i timevis, og at mange kommer til at gå forgæves, hvis de mange tusind kunder med periodekort alle venter til sidste øjeblik med at henvende sig for at bestille et af de to nye pendlerprodukter, der afløser det nuværende periodekort, siger Mette Henriksen, der er chef for kunder & salg hos NT. 


NT har kørt en meget offensiv salgsstrategi siden midten af oktober, hvor et mobilt rejsekortkontor har besøgt 22 byer, shoppingcentre, biblioteker, ældrecentre og lignende for at fortælle om de nye produkter og hjælpe nordjyderne med at få skiftet. I januar og februar er NTs medarbejdere at finde i busser og tog, hvor de går i dialog med kunder, der stadig ikke har fået et plast- og rejsekortbaseret pendlerkort. Ifølge NT’s egne salgstal, berører overflytning ca. 20.000 kunder, og med et salgstal på 3.288 er der stadig langt til målet. 


- Overflytningen af kunderne fra papperiodekortet til pendlerkort eller rejsekort med pendler kombi er ikke gået så stærkt, som vi havde håbet på. Der er naturligvis stadig en måneds tid at løbe på, og vi ved godt, at kunderne har en tendens til at vente til allersidste øjeblik trods det, at vi startede informationskampagnen i rigtig god tid. Det var samme mønster, vi så, da vi udfasede klippekortet i 2013, siger Mette Henriksen.


Pendlerkort og rejsekort med pendler kombi 
Der findes to typer af pendlerkort på rejsekort:
  • Et pendlerkort, som i store træk er et traditionelt periodekort - bare på et rejsekortlignende plastik-kort. Det henvender sig til kunder, der rejser samme strækning hver dag og ellers ikke anvender den kollektive trafik
  • Et rejsekort med pendler kombi, der er en kombination af det klassiske rejsekort og et pendlerkort. Det vil sige, at man kan benytte kortet til fri rejse på en bestemt strækning ligesom pendlerkortet, og samtidig har man et rejsekort, som man kan benytte, når man skal med bus, tog og metro i resten af Danmark

Hvis man vil være sikker på at have et pendlerkort af den ene eller anden type efter 28. februar, opfordrer NT kunderne til at bestille i god tid. 


- Jeg vil kraftigt opfordre vores kunder til at få bestilt deres pendlerkort eller rejsekort med pendler kombi i god tid for, der er ingen tvivl om, at der vil blive ventetid på at få et pendlerkort, hvis alle venter til den sidste dag. Vi mander naturligvis op på telefonerne og i vores kundecenter i Kennedy Arkaden. Men trods det vil vi ikke kunne ekspedere tusindvis af bestillinger lige op til skæringsdatoen. Jeg vil være rigtig ked af, hvis nogle af vores kunder står uden et pendlerprodukt efter 28. februar og derfor må købe alternativ og dyrere billet, siger Mette Henriksen.


Modsat periodekortet på pap, så kan de to typer pendlerkort på rejsekort bestilles og fornyes online. Nordjyderne kan derfor allerede nu bestille deres kort på rejsekort.dk og så vente med at aktivere det til den dag, de skal bruge det. Kunderne kan også henvende sig i NT Kundecenter i Kennedy Arkaden i Aalborg, og normalt kan kunderne få kortet med i hånden, men det kan kunderne ikke forvente, hvis de venter til allersidste øjeblik. 


Ændringer på vej for rejsekortkunder 
Udover kunder på papperiodekortet, bliver kunder med det almindelige rejsekort også snart påvirket af ændringer, som betyder, at de også skal skifte til et pendlerprodukt, hvis de er placeret på de højeste rabattrin og vil rejse billigst muligt med den kollektive trafik i Nordjylland. Ændringerne sker i forbindelse med en stor takstreform, der går under navnet Takst Vest. 


- I forbindelse med harmonisering af taksterne i Jylland og på Fyn 18. marts bliver den maksimale rabatsats på et rejsekort classic 40 procent. Det betyder, at kunder, der benytter rejsekort i Nordjylland og er på rabattrin 5, 6 eller 7, sandsynligvis vil kunne spare penge ved at skifte til rejsekort personligt med pendler kombi eller til et pendlerkort. Det vil være den billigste løsning for dem efter 18. marts, siger Mette Henriksen.


Hun peger på, at NT vil rette direkte henvendelse til disse kunder gennem Rejsekort A/S for at sikre, at kunderne får informationen i god tid, inden takstreformen træder i kraft. Hvis kunden allerede har et rejsekort personligt, kan der lægges en pendlerstrækning på via selvbetjeningen på rejsekort.dk. Kunderne er også velkommen til at kontakte NT’s kundecenter på telefon 9811 1111. Her kan kunderne få råd og vejledning omkring deres specifikke rejsemønster og valg af billet. 


Fakta om NT’s kunder og rejsekort:
  • I dag har ca. 121.000 kunder i NT’s område et rejsekort. Det svarer til 23,5 procent af befolkningen over 12 år i Norjylland. 
  • Der foretages ca. 800.000 rejser om måneden på rejsekortet i Nordjylland
  • Nordjyderne er med 99,3 procent stadig de bedste til at huske at checke ud




Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- DSB og Dansk Jernbaneforbund er blevet enige om en tillidsmandsaftale
- Svensk busproducent skal levere 700 bybusser til Colombia
- Lønudviklingen aftager en smule
- Konkursramt busselskabs ruter har været i udbud
- Skinnerne til Nordhavn er lagt
- Byggeriet af Sydhavnsmetroen er gået i gang
- Polske gas-busser skal køre i Paris
- Buschauffør ramte cyklist i højresving
- Busvognmand i Hvidovre køber el-busser i Kina
- Bekendtgørelse vil ændre reglerne for kompensation til fjernbusoperatører
- Letbaneoperatør har haft besøg af Trafikstyrelsen
- Dansk Jernbaneforbund og DSB har genoptaget forhandlingerne

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst