Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Motorstyresystem kan nedbringe NOx-udledning fra skibe

Tirsdag 30. januar 2018 kl: 09:56
Af: Redaktionen

Kræn Vodder Busk, der er ingeniør fra DTU, har modtaget en pris fra Innovationsfonden. Kræn Vodder Busk’s ph.d. var et samarbejde mellem DTU Elektro og MAN Diesel & Turbo, hvor han udviklede en softwareløsning, der blandt andet begrænser skibes udledning af sort røg. Løsningen gjorde det muligt at regulere iltniveauet i motorens indsugning under kraftig acceleration og sikrede dermed de bedste betingelser for effektiv forbrænding af brændstofferne i skibenes motorer

Teknologien er blevet testet med succes, så man undgik dannelse af sort røg og giftige gasser uden at det hæmmede manøvreevnen. Kræn Vodder Busk er nu ansat som udviklingsingeniør hos MAN Diesel & Turbo, hvor han arbejder med at implementere den nye software i virksomhedens skibsmotorer. Allerede i løbet af det kommende forår ventes de første skibe at sejle med softwaren.


Innovationsfonden skriver i forbindelse med pristildelingen:

Strammere krav til udledning af NOx  fra skibes dieselmotorer har sat rederier og motorproducenterne under pres. Helt kort var problemet med to-takts motorerne, som mange af verdens skibe sejler med, at den traditionelle teknologi til reduktion af NOx førte til en kraftig stigning i soddannelsen under havnemanøvrer.
Men denne problemstilling satte Kræn Vodder Busk sig for at løse. Det er lykkedes Kræn at udvikle et softwaresystem, så det nu kan lade sig gøre kontinuerligt at måle og styre iltindtaget på skibsmotorerne ved en kontrolleret recirkulering af udstødningsgasserne.
Resultatet heraf er en hidtil uset manøvredygtighed af skibe med det NOx reducerende system, som er med til at sikre, at en af Danmarks største brancher kan efterkomme nye lovkrav, og at vi andre kan trække vejret med ro i sindet.
De fremragende resultater er sket i samarbejde mellem MAN Diesel & Turbo, DTU og Linköping Universitet, og sikrer, at løsningen hurtigt kan implementeres. 



Yderligere to erhvervsforskere har modtaget Innovationsfondens erhvervsforskerpris.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Formandskabet fortsætter uændret
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Havn på Djursland nåede rekordomsætning for femte år i træk
- Udvidelsesplaner har udløst supplerende miljøkonsekvensrapport
- Stort havvindsudbud kan sikre brændstof til skibsfarten
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Skandinavisk CO2-samarbejde er en vigtig brik i etablering af europæisk CO2-infrastruktur
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er faldet på plads
- Udledning af scrubbervand fra skibe bliver forbudt i det danske territorialfarvand
- Påsken løftede passagertallet hos rederikoncern

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst