Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      
DANSK ERHVERV:

Rastepladsrestriktioner vil skade transportbranchen voldsomt

Tirsdag 23. januar 2018 kl: 15:17
Share  


Af: Redaktionen

Organisationen Dansk Erhverv er blandt dem, der advarer mod, at p-restriktioner på rastepladserne langs motorvejene vil ramme landtransportbranchen hårdt. Dansk Erhverv siger også, at øgede omkostninger vil blive sendt videre til forbrugere

DI Transport var tidligere tirsdag ude med oplysninger om, at politikerne arbejder med enten 3, 11 eller 24 timers tidsbegrænsning for lastbilers parkering på motorvejsrastepladser. 


Det vækker bekymring og kritik hos Dansk Erhverv, som blandt andet tæller Danske Speditører, to store vognmandsvirksomheder og også vognmandsorganisationen DTL blandt medlemmerne. Dansk Folkeparti har fået VLAK-Regeringen med på at begrænse parkeringen på rastepladserne for at dæmme op for udenlandske lastbilers mange gange meget lange ophold på pladserne.


Dansk Erhverv  peger på, at restriktionerne også vil påvirke danske speditører - og danske vognmænd og deres chauffører, som vil få sværere ved at drive deres forretning og passe deres arbejde.


- Et indgreb vil føre til højere transportpriser, hvilket i sidste ende ikke kan undgå at ramme danske forbrugere. En anden konsekvens vil være, at priserne på danskproducerede varer bliver højere, og det vil skade eksporten, siger Jens Klarskov, der er administrerende direktør i Dansk Erhverv.


Jens Klarskov advarer desuden om, at hvis Danmark indfører skrappe restriktioner, så er der en risiko for, at andre EU-lande følger trop.


- Det er højest tænkeligt, at hvis Danmark går ned ad denne vej, så vil andre lande overveje at gøre det samme. Altså, at vi kommer til at se en slags kedelig domino-effekt. Det giver branchen voldsomme udfordringer i forhold til at få chaufførtiden til at stemme med de gældende regler, og øget tid kan kun komme fra flere chauffører. Der er allerede mangel på chauffører i EU, og dette vil forstærke manglen voldsomt. Det kan ikke underdrives, hvor skadeligt dette tiltag vil være for transportbranchen, siger Jens Klarskov.


Ifølge Dansk Erhverv vil parkeringsrestriktioner fra dag ét også medføre øget trafik på de danske landeveje.


- Der er ingen som helst tvivl om, at vi vil se et øget trafikpres på vores veje. Det sker på et tidspunkt, hvor presset på infrastrukturen aldrig har været større. På den baggrund efterspørger vi en lovgivning, der giver chaufførerne mulighed for at holde deres lovpligtige pauser, og samtidig fjerne de biler, der optager rastepladserne unødvendigt længe, siger Jens Klarskov.




Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Sekretariatschef går på pension
- Lastbilchauffør hævde et koben og slog bilist
- Transportkoncern er klar til vækst og opkøb
- DSV vil give mere for aktierne i konkurrent
- Panalpina er i dialog med konkurrent om samarbejde
- Chauffører kan få kursus i suge- og spuleteknik
- Burgerkæde i Sveriges hovedstad får varerne leveret med hybridlastbil
- Aerodynamisk design bliver fremskyndet
- EU’s formandskab og EU-Parlamentet vil fremme renere køretøjer
- EU har fået en ny arbejdsmarkedsmyndighed
- Tysk vognmandsorganisation kræver hjemtur hver fjerde uge
- Stor europæisk transportvirksomhed tester i gas-lastbiler

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst