Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Transportorganisationer er dybt kritiske over for P-regler

Tirsdag 23. januar 2018 kl: 12:16
Af: Redaktionen

Onsdag mødes transportminister og trafikordfører fra regeringspartierne med Dansk Folkeparti for at drøfte en kommende aftale om lastbilsparkering på rastepladser langs motorvejene. Der er tale om en opfølgning på finanslovsaftalen mellem VLAK-Regeringen og Dansk Folkeparti, hvor partierne blev enige om at indføre en begrænsning på, hvor længe lastbilchauffører må holde i deres biler på rastepladserne langs motorvejene

Ifølge brancheorganisationen DI Transports oplysninger, så overvejer parterne tre modeller for tidsbegrænsning: 
  • 3 timer
  • 11 timer
  • 24 timer
 
Lastbilchauffører skal i henhold til køre- og hviletidsreglerne afholde et dagligt hvil på mindst 11 timer og et ugentlig hvil på 45 timer.
 
DI Transport har sammen med den øvrige transportbranche opfordret til en grænse for parkering på rastepladser på 45 timer og er derfor dybt kritiske over for forslagene.
 
Branchedirektør Michael Svane har følgende bemærkninger til udsigten til de korte parkeringsrestriktioner: 
  • Det bliver stort set umuligt for chaufførerne at overholde reglerne om køre- og hviletid, hvis de daglige eller ugentlige hvil ikke længere kan afholdes på de danske rastepladser. Det vil gå ud over både danske og udenlandske chauffører og er trafiksikkerhedsmæssigt dybt betænkeligt
  • Konsekvensen er, at flere lastbiler kommer væk fra motorvejsnettet og ud på de mindre lokale veje for at finde et sted at sove. Det havde været bedre for chaufførerne og for trafiksikkerheden, hvis lastbilerne blev på motorvejene
  • Der er loft over, hvor meget en chauffør må køre, og lastbilstransport bliver markant mindre effektiv og dermed væsentlig dyrere, når chaufføren skal bruge køretid på at finde en egnet parkeringsplads i stedet for at køre varerne hen til kunderne
  • Vores opfordring til politikerne er at få lavet en ordentlig konsekvensvurdering, som man kan drøfte med transportbranchen, inden man lægger sig fast på en eventuel tidsgrænse
 
Transportorganisaition kalder det en klapjagt
Hos transportorganisationen ITD kalder man p-begrænsningerne på rastepladserne langs motorvejene for en uhørt klapjagt på chauffører og vognmænd, der vil overholde køre- og hviletidsreglerne.


ITD frygter, at politikerne er ved at lægge sig fast på en tidsbegrænsning på et lavt timetal, som vil ramme hele det danske transporterhverv hårdt og begrænse erhvervets muligheder for fleksibelt at betjene kunderne.
 

- Vi frygter en hidtil uhørt forringelse af erhvervets arbejdsbetingelser. Allerede nu får vi henvendelser fra vores medlemsvirksomheder om konsekvenserne af de restriktive parkeringsbegrænsninger, der tilsyneladende lægges op til. Konsekvenser, som vil gøre det rigtig svært for virksomhederne at planlægge chaufførernes hvil i forhold til at udnytte tiden og kapaciteten bedst muligt, siger Carina Christensen, der er administrerende direktør i ITD.


Vognmænd og chauffører skal for at leve op til køre- og hviletidsbestemmelserne kunne parkere deres køretøj i længere tid ad gangen, for eksempel i forbindelse med daglige og ugentlige hvil.

 
En striks parkeringsbegrænsning vil ifølge ITD få “helt uoverskuelige konsekvenser for såvel danske som udenlandske transportvirksomheder. Mange vil ikke længere kunne levere varerne med samme tidsintervaller, og en begrænsning på ganske få timer vil besværliggøre og fordyre alle led i logistikkæden”.
 

ITD appellerer derfor til de involverede politikere på Christianborg om at sørge for at lave et gennemarbejdet beslutningsgrundlag med kortlægning af konsekvenserne - inden de lægger sig fast på en tidsgrænse.


Og så skal der efter ITD’s mening være tale om en kortere forsøgsperiode i første omgang. 


- Forkerte regler på området vil få fatale følger for hele det danske transporterhverv. Det tenderer til lovsjusk, hvis beslutningen træffes på et uoplyst grundlag. Det kan ingen være tjent med, siger Carina Christensen.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Politiet har beslaglagt knap 3.000 køretøjer
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Havneby i det vestlige Sverige får et elektrisk ladehub
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- Lastbilleverandører sætter fokus på lastvognsmekanikeruddannelsen under DM i Skills
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Lokal entreprenør skal ombygge motorvejstilslutning ved Taulov
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst