Klik venligst

  
Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Omkring 20 procent af de nyregistrerede lastbiler forsvinder igen

Fredag 19. januar 2018 kl: 19:40
Share  


Af: Jesper Christensen

I 2017 blev der ifølge statistikken fra De Danske Bilimportører nyregistreret 5.026 lastbiler over 3,5 ton i Danmark. Ser man på bestanden af danske lastbiler, der er op til et år, er antallet 4.107

Her på transportnyhederne.dk undrede vi os over, at forskellen var knap 20 procent. Et par procent kunne man vel forvente på grund af totalskadede biler, konkurser og lignende hændelser, der betyder indstillede transporter. Men 919 ud af 5.016 var alligevel 18,3 procent, så vi fik sat tallene for de forskellige lastbilmærker op i en tabel, og så viste det sig, at gennemsnittet på 18,3 procent dækkede over udsving fra 3,5 procent til 41,8 procent.

Mærke



Antal



0-1 år



Forskel i antal



Forskel i procent



Volvo Trucks



1.355



1.307



48



3,5



Scania



1.022



920



102



10,0



Mercedes-Benz



991



809



182



18,4



MAN



852



507



345



40,5



Iveco



394



275



119



30,2



DAF



280



163



117



41,8



Renault Trucks



97



95



2



2,1



Fuso



12



12



0



0,0



Ford



10



6



4



40,0



Volkswagen



2



2



0



0,0



Øvrige



11



11



0



0,0



Total



5.026



4107



919



18,3




Derfor spurgte vi lastbilleverandørerne om en forklaring. Vi bad dem om deres forklaring på, hvorfor netop deres mærke tegner sig for netop den forskel, der fremgår af ovenstående opstilling, der er baseret på tal fra De Danske Bilimportører.


Her kommer svarene fra de fem, der havde svaret inden fredag aften:

Scania, hvor forskellen er 10 procent:

  • Et meget lille antal biler kan være biler, som er blevet totalskadet inden for de første 12 måneder
  • Tilsvarende kan et meget lille antal være biler, der er blevet videresolgt  - for eksempel i forbindelse med konkurser eller virksomhedsopkøb eller virksomhedssammenlægninger

- For vores del er størsteparten biler, som er solgt til danske kunder, der operere internationalt. Ofte indregistreres disse biler på danske plader for senere at blive omregistreret på udenlandske plader. Vi synes, det er fint, at de først er på danske plader. Der er jo tale om et salg på det danske market til en dansk kunde, og det vil vi gerne have er synligt i registreringsstatistikken. Det afspejler jo det danske lastbilmarked og bør derfor kunne ses, siger salgsdirektør i Scania Danmark, Anton Freiesleben, til transportnyhederne.dk.


Han peger desuden på, at der findes et begreb, som de hos Scania kalder Mickey Mouse-registreringer, hvilket er fabriksnye biler, som enten bare har lagt papirer til eller som kortvarigt har besøgt Danmark for at blive indregistreret og afmeldt med det samme igen. 


Anton Freiesleben forklarer, at det alene sker for at booste nyregistreringerne for det pågældende fabrikat. Bilerne har aldrig været solgt til en dansk kunde. 


- Vi har ingen i denne kategori, siger Anton Freiesleben til transportnyhederne.dk.


Scania Danmark A/S er ud over at være importør også den største Scania-forhandler i Danmark


Volvo Trucks og Renault Trucks, hvor forskellen er henholdsvis 3,5 procent og 2,1 procent:
 
- Vi håndterer både nationale og internationale kunder, og vores politik er at lave registreringsdokumenter til vores internationale kunder til det land, som de ønsker bilen registreret i. Derfor er vores tal på Volvo og Renault så forholdsmæssigt lave. Jeg kan ikke umiddelbart redegøre for de årsager, der har været medvirkende til de få biler, der er afmeldt, siger Helle Hessel, der er Marketing, Communication & PR Manager hos Volvo Danmark.


Volvo Danmark er gennem Volvo Truck Center den største forhandler af Volvo Trucks og Renault Trucks i Danmark.


Mercedes-Benz Denmark, hvor forskellen er 18,4:

- Jeg kan ikke sige noget om, hvad der sker med de enkelte biler, efter de er solgt fra os. Men generelt kan der jo være flere grunde til, at biler udgår fra statistikken. For eksempel kan ejeren være så uheldig, at bilen har været indblandet i en ulykke, ligesom den også kan indgå i en internationale flåde, hvormed den kan blive eksporteret til andre afdelinger i andre lande, eller bilen kan være en lejebil, som bliver indregistreret for en kortere periode. Som sagt kan der være mange grunde til det, men vi har ikke mulighed for at ”følge” bilerne og vide med sikkerhed, siger David Engstrøm, der er Head of PR & Communications hos Mercedes-Benz Denmark A/S.


Mercedes-Benz Denmark er ikke den eneste forhandler af Mercedes-Benz lastbiler i Danmark. Ejner Hessel A/S er også en stor forhandler af det tyske mærke.


Hos DAF, hvor forskellen er 41,8 procent:

- Det er korrekt, at en del DAF-lastbiler bliver omregistreret til et andet land, hvilket skyldes mange faktorer, som der vel ikke er et entydigt svar på. Alle bliver jo målt og vejet på blandt andet markedsandele - og ikke for eksempel på antal solgte enheder (uanset hvor registrering finder sted) eller antal ordrede køretøjer på hver vores fabrik, forklarer Rita M. Hansen fra Daf Trucks Danmark A/S.


- Hvis man kigger på sammensætningen af de køretøjer, som er solgt i det forgange år, sælges der stadig rigtig mange 2- og 3-akslede trækkere, som primært kører eksport - husk at DAF er en af de største på trækkermarkedet i Europa. Dog vil jeg også gerne sige, at den stabile sælgerstab hos vores salgsforhandlere nu også er begyndt at få et godt greb omkring både DAF LF og de flerakslede DAF CF og DAF XF, siger hun videre.


- Selvom en vis procentdel efterfølgende bliver omregistreret i et andet land, ser vi jo stadig køretøjerne i Danmark hos de  autoriserede, lokale værksteder, når der eksempelvis skal udføres service på køretøjerne, så det er jo ikke sådan, at de forsvinder rent eftermarkedsmæssigt, tilføjer Rita M. Hansen.


DAF Trucks Danmark A/S forhandler ikke DAF-lastbiler direkte til kunderne. DAF forhandles fortrinsvis af ESA Trucks A/S i Kolding og Padborg, og af Lastas Trucks Danmark A/S i Hedensted.



Hvad svarene kommer til at betyde for vores behandling af månedsstatistikkerne fremover, har vi endnu ikke besluttet. Men vi vil løbende se på, hvor mange lastbiler der er i aldersgruppen fra nul til ét år.






Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Hver femte dansker vil forbyde mobiltelefonen i trafikken
- 80-årig kvinde cyklede ind i en skraldebil - og er efterfølgende død
- Stena Line har øget kapaciteten over Kattegat
- Volvo Trucks har fået ny sælger i Aalborg
- Tysk lastbilproducent vinder Innovation Truck Award
- Scania har fået en skydedør på programmet
- Ford F-Max er Årets Lastbil
- Lastbil- og busproducenter har fokus på en bæredygtig fremtid
- Transportmessen i Hannover er skudt i gang med dag for pressen
- Vognmænd inviterer til en aften i tungvognens tegn
- Lastbilmand har været i gang i 40 år
- Kan Danmark levere en dag uden døde i trafikken

Kommentarer til artiklen:
Bildisponent
Det er store danske vognmænd der køber i Danmark og derefter omregistrerer bilerne til lande med billigere arbejdskraft
Gunnar Ager
Rødding Birkevej 19
6630 Rødding
22-01-2018 08:51:06


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst