Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Kørsel med håndholdt teleudstyr skal give klip i kørekortet

Fredag 19. januar 2018 kl: 10:48
Share  


Af: Redaktionen

Fremover skal det give et klip i kørekortet at anvende alle former for håndholdt teleudstyr og andre håndholdte kommunikationsapparater (tablets, laptops, mobiltelefoner mv.). Det mener VLAK-Regeringen og Dansk Folkeparti, som vil skærpe reglerne for anvendelse af håndholdt mobiltelefon under kørslen og gøre reglerne mere tidssvarende

Som reglerne er i dag, får man en bøde på 1.500 kroner, hvis man snakker i håndholdt mobiltelefon under kørslen. VLAK-Regeringen og Dansk Folkeparti mener, at reglerne skal skærpes, så det udover bøden koster et klip i kørekortet. Samtidig vil de tage højde for den teknologiske udvikling og gøre forbuddet teknologineutralt, så det omhandler alle håndholdte kommunikationsapparater og ikke kun mobiltelefoner. 


Derfor vil transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen forberede et lovforslag, der kan fremsættes til efteråret, og derudover vil emnet blive drøftet i Færdselssikkerhedskommissionen senere på måneden.


- Det er enormt farligt for andre trafikanter, hvis man ikke koncentrerer sig om at køre bil, når man kører bil. Det er fantastisk egoistisk at kigge andre steder hen end på vejen, når man kører rundt med halvanden ton metal for enden af speederen. Derfor ligger det regeringen og Dansk Folkeparti meget på sinde at gøre noget ved den uopmærksomme adfærd, som en række bilister udøver i trafikken, når de eksempelvis sms’er eller laver Facebookopdateringer under kørslen, siger Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.


Det er hensigten, at det med de nye regler skal give et klip i kørekortet at benytte håndholdt teleudstyr og andre håndholdte kommunikationsapparater - for eksempel tablets, GPS-enheder, bærbare computere og mobiltelefoner - til eksempelvis at tale i, SMS’e, skype, være på sociale medier, bruge andre internetrelaterede funktioner eller indstille GPS-enheder.


- Det nytter ikke noget, at vores lovgivning baserer sig på de teknologiske tilbud, der fandtes i år 1997, hvor forbuddet mod håndholdte mobiltelefoner blev indført. Vi skal derfor udvide forbuddet, så vi sikrer os, at alt håndholdt teleudstyr er omfattet af forbuddet. Det skal vi, fordi det er noget af det, der øger uheldsrisikoen mest. Det skal derfor have en mere umiddelbar konsekvens for kørekortet. Det tror jeg vil få folk til at respektere forbuddet mere, siger Ole Birk Olesen.


Forskning og undersøgelser af uopmærksomhed og distraktion i trafikken viser, at risikoen for ulykker øges, når man som fører koncentrerer sig om andre ting end kørselsrelaterede opgaver. 


DTU har udarbejdet en rapport fra juli 2016 om distraktion og bilkørsel. Nummerindtastning på håndholdt mobiltelefon, at læse/skrive (eksempelvis på tablets), og at skrive SMS på håndholdt mobiltelefon er ifølge rapporten nogle af de aktiviteter, der medfører den største forøgelse af uheldsrisikoen.




Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- To lastbilmærker dominerer hos de lette
- Tankvognsproducent har fået ny projektleder
- Scania har fået ny salgsmand på Sjælland
- Vestfyn trækker transportfolk til i weekenden
- Kinesisk producent af ny-energi-køretøjer skal levere lastbiler i Brasilien
- Udenlandske virksomheder skal melde dig til RUT- ellers vanker der tvangsbøder
- Udsatte unge besøgte transportorganisation i Padborg
- Vognmand i Vejle valgte wirehejs og kran fra Højbjerg
- Europa skal blive bedre til at genanvende affald
- Volvo tog april foran Scania
- Svenske lastbiler tegner sig for over halvdelen af de nye
- Bestanden af lastbiler er oppe på 42.873

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst