Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
DTL EFTER SAMRÅD OM POSTNORD:

Der er stadig uklarheder om statsstøtten til PostNord

Torsdag 18. januar 2018 kl: 14:50
Af: Redaktionen

To ministre var torsdag i et åbent samråd i Folketingets Transport-, bygnings-, og boligudvalg og den planlagte støtte til danske svenske PostNord. Finansminister Kristian Jensen (V) og transport-, bygnings-, og boligminister Ole Birk Olesen (LA) fremførte, at PostNord får ikke ulovlig statsstøtte til at konkurrere med private virksomheder om pakkedistributionen


Baggrunden for samrådet i Folketingets Transport-, bygnings-, og boligudvalg, der var indkaldt af Andreas Steenberg fra De Radikale, var den nye redningsplan for PostNord og aftalen om kapitaltilførsel, som i følge de to ministre ene og alene skal bruges til at få skabt en rentabel postforretning og til udgiften til afskedigelsen af statstjenestemænd, der er blevet overflødige i PostNord. De har ret til tre års løn i forbindelse med deres fratrædelse.


- Takket være nogle gode spørgsmål fra Andreas Steenberg fik vi stillet skarpt på problemstillingen om, hvad statens millioner kan blive brugt til i PostNord. De flugtede fint med de spørgsmål, DTL løbende siden foråret 2017 selv har stillet til EU’s konkurrencekommissær Margrete Vestager. Vi er naturligvis tilfredse med de garantier mod prisdumping, som begge ministre stillede. Men vi mener fortsat, at der hænger nogle ubesvarede spørgsmål i luften om, hvordan man rent faktisk sikrer, at pengene nu også bliver brugt rigtigt og ikke ender som bidrag til en skævvridning af konkurrencen, siger DTL’s administrerende direktør Erik Østergaard.


Redningsplanen for PostNord indeholder blandt andet en ny produktionsmodel for Post Danmark med samtidig udbringning af breve og pakker.
Omkostningerne til denne transformation er sat til ca. fem milliarder svenske kroner. Det er aftalt, at den svenske stat indskyder 400 millioner svenske kroner og den danske stat 267 millioner svenske kroner. I forbindelse med udgifter ved afskedigelser af tidligere tjenestemænd forpligtes den danske stat endvidere til at kompensere PostNord med 1,5 milliarder svenske kroner. Resten - lidt over halvdelen af de samlede omkostninger - finansierer PostNord selv.


På nuværende tidspunkt afventer redningsplanen EU-Kommissionens stillingtagen til, om støtten er forenelig med reglerne om statsstøtte.


- Samrådet i dag gav desværre ikke klare svar på, hvorledes disse penge bliver fordelt i den store kasse hos PostNord. Ligeledes er det uklart, hvordan pengene til kompensationen for afskedigelsen af tjenestemændene fordeles. Det er vores opfattelse, at ikke alle tjenestemændene er ansat i den del, der har med den befordringspligtige post at gøre, siger Erik Østergaard.


Det kom også frem på samrådet, at PostNord har mulighed for at takke nej til at opfylde befordringspligten af breve, hvis det ikke kan ske på kommercielle vilkår.


- Det kan ske i 2019, når postaftalen i Folketinget skal fornyes. Det er en ny situation, som man allerede nu bør forberede sig på rent politisk. Vi mener, at det eneste rigtige er at sende den befordringspligtige brevdel i udbud. Og det haster, mener Erik Østergaard.


Høring om fremtidens postvæsen
Folketingets Transportudvalg arrangerer en høring om fremtidens postvæsen onsdag 31. januar på Christiansborg. Høringen skal belyse udfordringer og muligheder for fremtidens postvæsen fra forskellige vinkler.


Interesserede kan se en optagelse fra torsdagens samråd nedenfor.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst