Polske transportvirksomheder mangler chauffører
Tirsdag 16. januar 2018 kl: 12:53
Af: RedaktionenOtte ud af ti polske transportvirksomheder med egne lastbiler og chauffører mangler i perioder eller konstant chauffører, selvom virksomhederne kan tilbyde forholdsvis god løn. Ifølge tyske Verkehrsrundschau angiver transportvirksomhederne i Polen høje uddannelsesomkostninger og de forhold, chaufførerne skal arbejde under, som årsag
I takt med, at polske transportvirksomheder er kørt frem på det europæiske transportmarkeder, er behovet for chauffører vokset - endda så meget, at de polske virksomheder i dag mangler omkring 100.000 chauffører. Ifølge en undersøgelse, som konsulent-virksomheden PwC har udarbejdet er der mellem 600.000 og 650.000 chauffører ansat hos polske transportvirksomheder. Omkring 25.000 medarbejdere forlader erhvervet hvert år, og der kommer 35.000 nyuddannede til.
Tilvæksten er ikke nok til at imødekomme efterspørgslen på omkring 80.000 chauffører. Derfor forsøger de polske virksomheder at hyre kvalificerede chauffører i andre lande i Østeuropa, hvilket bliver sværere og sværere. I 2016 blev antallet af chauffører fra Hviderusland og Ukraine, som polske transportvirksomheder beskæftigede, fordoblet ifølge Verkehrsrundschau.
Undersøgelsen fra PwC viser også, at 20 procent af virksomhederne permanent mangler chauffører og ikke fandt nok, der var interesserede i at blive uddannet som chauffører. 60 procent mangler chauffører en gang i mellem.
Den største barriere er angiveligt omkostningerne ved at uddanne sig til chauffør, der i Polen løber op i mellem 2.200 og 2.900 euro (16.000 og 21.000 kroner). Her kunne statsstøtte til uddannelse hjælpe. Lastbilchauffører tjener ofte 1.500 euro mere om måneden end mennesker i andre fag. Men mange chauffører føler sig udbrændt efter et par år og søger derfor over i andre job.
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- To lastbilproducenter dominerer markedet for tunge elektriske lastbiler
- Færre nye lastbiler er kommet ud at køre
- Varebil vejede 4,7 ton
- Mindre transportvirksomhed i Herlev er endt som konkursbo
- Lille transportfirma i Taastrup er kørt i Sø- og Handelsrettens skifteret
- Logistikfirma i Glostrup køber lager- og logistik-aktiviter i Greve
- Privat udbyder af AMU-kurser er klar til at tage over
- Fire ud af ti nyregistrerede lastbiler over 16 ton var fra Volvo Trucks
- Ung vognmand valgte løve fra München
- Lastbilbestanden er vokset med 0,7 procent
- Hver fjerde nye varebil i november kørte på el
- Skive får AMU-uddannelser på transportområdet
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |