Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Uddannelsesindsats var i fokus under ministerbesøg hos lastbilforhandler

Fredag 8. december 2017 kl: 12:59
Share  


Af: Redaktionen

Uddannelsesindsats var i fokus under ministerbesøg hos lastbilforhandler

Under Disruptionrådets besøg i Nordjylland lagde undervisningsminister Merete Riisager (LA) turen forbi Scania-forhandleren Stiholt for at opleve en 9. klasses samspil med lærlinge og ledelse på en virksomhed med fokus på erhvervsuddannelser og på fremtidens medarbejderstab

Uddannelsesindsats var i fokus under ministerbesøg hos lastbilforhandler
Aalborg Kommune var den første til at ansætte en Erhvervsplaymaker, der har til opgave at koble kommunens forskellige tiltag sammen med private virksomheder. Succeshistorierne om samarbejdet mellem Stiholt og de nordjyske kommuners Erhvervsplaymakere er nået helt til København, så undervisningsminister Merete Riisager (LA) besøgte Stiholt i Aalborg for at se, hvordan der kan gøres en særlig indsats for få unge mennesker til at tage en erhvervsuddannelse som for eksempelvis lastbilmekaniker, handelsassistent eller hydraulikmekaniker i stedet for at vælge den slagne vej via gymnasiet og en studentereksamen.


Lærlinge fortalte om erhvervsuddannelser
Ved besøget fik Merete Riisager syn for sagn ved at overvære, hvordan en 9. klasse fra Klarup Skole blev introduceret til Stiholt’s uddannelsestilbud og samtidig fik en rundvisning på virksomheden for at se værksteds-, lager- og administrationsfaciliteterne med egne øjne.
Undervejs fortalte nogle af Stiholt’s lærlinge om deres egen vej ind på en erhvervsuddannelse. Også Stiholt’s adm. direktør Henrik Bruun Nielsen benyttede lejligheden til at fortælle de besøgende elever om de mange muligheder, der er for at gøre karriere i en virksomhed som Stiholt.


- Vi er ca. 230 medarbejdere i Stiholt A/S, Stiholt Hydraulic og Stiholt Erhvervsbiler. Vi har mere end 30 forskellige jobfunktioner i virksomheden, så der er masser af muligheder for at udvikle sig og komme videre, fortalte han.


- Det er ret simpelt. Vi har en langsigtet strategi om hele tiden at uddanne den næste generation dygtige medarbejdere. Det gælder ikke mindst for en privat virksomhed som Stiholt. Vi må påtage os ansvaret og tænke langsigtet. På den måde sikrer vi, at vi altid har dygtige medarbejdere, og virksomheden forbliver stærk og veluddannet. Vi har været lastbilforhandler i over 50 år, og vi er sikre på, at vi er her mindst 50 år endnu, fastslog han.


Blandt de Stiholt-lærlinge, der præsenterede deres fag for eleverne, var Line Bach, der er i lære som kranmekaniker. Hun brænder så meget for sit fag, at hun har meldt sig som rollemodel i et projekt fra EEO (Erhvervsskolernes ElevOrganisation), hvor hun besøger folkeskoler i det mest af Jylland og fortæller om at være i lære.


- For mig var en uddannelse på en erhvervsskole helt oplagt. Jeg skal ud og arbejde med hænderne og rode med tingene. Det der med at sidde stille hele dagen er ikke mig. Hos Stiholt har jeg en alsidig hverdag med mange forskellige opgaver. På skoleophold går vi længere ned i maskineriet og har tid til at nørde med detaljerne, fortalte hun.


Imponeret minister
Under sit besøg blev undervisningsminister Merete Riisager imponeret over, hvor godt Stiholt fik præsenteret mulighederne for at få en spændende uddannelse med rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.


- Besøget hos Stiholt bekræfter mig i, at regeringens ambition om at gøre en indsats for at få flere til at tage en erhvervsuddannelse er vigtigere end nogensinde. Uddannelserne rummer så mange udfordrende og spændende retninger, at det er en gave for de elever, der har evnerne og lysten, sagde hun og understregede, at det er vigtigt, at virksomhederne også er med til at tale med de unge om de mange muligheder en erhvervsuddannelse rummer. 


- Det ansvar tager man på sig hos Stiholt. Jeg er imponeret over det engagement, som Stiholts lærlinge lagde i at fortælle folkeskoleeleverne om de mange muligheder i branchen. Stor ros til både Stiholts ledelse og lærlinge for at være det ansvar bevidst. Hvis vi skal have flere til at tage en erhvervsuddannelse, handler det netop om, at vi får formidlet den gode historie om uddannelserne. Den fortæller ingen bedre, end de der har oplevet den på egen krop i forbindelse med en god læretid.


Stiholt har for tiden 32 lærlinge fordelt på værksted, lager og administration på de fire Scania afdelinger i Sæby, Aalborg, Hjørring og Thisted, Iveco-afdelingen Stiholt Erhvervsbiler i Aalborg samt Stiholt Hydraulic afdelingerne i Aalborg, Nørre Aaby og Hvidovre. Efterspørgslen på nyuddannede medarbejdere er desuden så stor, at der ikke er planer om at reducere det antal i fremtiden.







Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Udbud har betydet faldende udgifter til indsamling af affald
- Styrk kontrollen med social dumping og hæv straffen for misbrug af ordninger
- Brian i Grindsted har fået nyt wirehejs
- EU har fokus på transportens energiforbrug
- Den tre-akslede hejseladskærre er hentet til Hørsholm
- Esbjergfirma vil sælge trailere fra Nordirland
- Tysk transportkoncern udvider sine ruter med mindre forsendelser
- Virksomheder har sværere ved at få besat stillinger
- Rederi vil anlægge grøn havn ved den blå vandvej
- EU åbner ny ansøgningsrunde om midler til transportinfrastruktur
- Trafikanter har fået mere plads på motorvejen
- Vognmand på Mors har fået en ny fem-akslet Goldhofer-sættevogn

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst