Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Bybusser blev udsat for grove drengestreger

Onsdag 6. december 2017 kl: 10:39
Af: Redaktionen

I Kvaglund-området i Esbjerg blev der søndag og mandag begået hærværk mod nogle Arriva-busser, der kørte i området. Syd- og Sønderjyllands Politi betegner hærværket som grove drengestreger

Syd- og Sønderjyllands Politi fik søndag aften lidt før klokken 20 en anmeldelse om, at en kørende bybus i Kvaglundparken havde fået knust det yderste lag glas i en rude. Politiet vurderer, at ruden er blevet knust af en sten.


Mandag aften er der anmeldt tre tilfælde af hærværk fra 18.30 og en times tid frem mod kørende bybusser med stenkast. 


- Det er en alvorlig sag at kaste med sten mod busser. Det er faktisk en overtrædelse af straffeloven, siger chefpolitiinspektør Thomas Prip fra Syd- og Sønderjyllands Politi. 


- Det er også en voldsom oplevelse for chaufførerne. Når det er sagt, så er der intet i det skete, der indikerer, at der ligger andet bag end grove, men helt uacceptable drengestreger, siger han videre.

Politiet har efterfølgende haft et møde med Esbjerg Kommune, Arriva og Sydtrafik . Der er taget initiativ til forskellige tryghedsskabende foranstaltninger fra både kommune og politi. For eksempel at lade nærpolitibetjente køre med i nogle af busserne og tilsvarende lade nogle af kommunens forebyggelsesmedarbejdere gøre det samme. Desuden vil den almindelige forebyggelsesmæssige indsats i området have fokus på at forebygge tilsvarende hændelser.


Hvis nogen har set noget, der kan have forbindelse til hærværket eller har andre oplysninger, der kan hjælpe med opklaringen, vil Syd- og Sønderjyllands Politi gerne høre fra dem.





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Mangel på mekanikere og reservedele påvirker togdriften i det sydlige Jylland
- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Antallet af togrejser steg i årets første to måneder
- Passagerer tilbage til busser og tog er emnet på høring på Christiansborg
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Tur i pirattaxi på få kilometer kostede en del tusinde kroner
- Fredag 12. marts 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Rutesektor har fået ny næstformand
- 32 kilometer spor skal bane vejen for hurtigere tog på Lolland
- Nye løsninger skal få flere passagerer i den kollektive trafik
- Fremtidens kollektive transport er kommet tættere på i Nordjylland
- Regionale buslinier i Hovedstaden skifter til el-drift

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst