Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Tidligere transportminister får luftfartspris

Mandag 4. december 2017 kl: 09:45
Share  


Af: Redaktionen

Danske Flyvejournalisters Klub har tildelt Luftfartspokalen til tidligere transportminister og nuværende medlem af Folketinget Hans Christian Schmidt (V). Overrækkelsen skete fredag eftermiddag ved de danske flyvejournalisters julearrangement på Hotel Clarion i Københavns Lufthavn

Tidligere transportminister får luftfartspris
Hans Christian Schmidt (t.v.) sammen med Andreas Krog, formand for Danske Flyvejournalisters Klub, og Franz Vinther fra Danske Flyvere. Foto: Preben Pathuel.
- Hans Christian Schmidt kan tilskrives en stor del af æren for, at 2017 blev året, hvor dansk luftfart fik sin helt egen strategi. Desuden havde han en stor finger med i spillet, da de danske indenrigsrejsende og særligt pendlerne ikke kom så hurtigt og glat igennem Københavns Lufthavn som man kunne ønske sig, siger Andreas Krog, der er formand for Danske Flyvejournalisters Klub.


Luftfartspokalen er siden 1948 blevet uddelt til personer, der har ydet en særlig indsats til gavn for dansk flyvning og luftfart. Tidligere tiders modtagere er blandt mange andre statsminister H.C. Hansen, Kronprins Frederik, Simon Spies og SAS-direktørerne Jørgen Lindegaard, Vagn Sørensen og Jan Carlzon. Første prismodtager i 1948 var kaptajn John Foltmann, og i 2016 gik pokalen til Lone Marie Koch, direktør for Alsie Express.


Hans Christian Schmidt er den kun anden politiker, der modtager Luftfartspokalen. Den første var statsminister H.C. Hansen, der modtog prisen i 1960.


Ved arrangementet, som havde samlet næsten 100 personer fra den danske luftfartsbranche, uddelte Danske Flyvejournalisters Klub også Ellehammer Prisen. Den gik i år til foreningen Danske Flyvere.


- Danske Flyvere har i mere end 100 år arbejdet ihærdigt for at udbrede kendskabet til flyvning. Den bedrift vil vi her i den kun 81 år gamle forening af danske flyvejournalister gerne kvittere for, siger Andreas Krog.


Ellehammer Prisen er indstiftet 1992 og er opkaldt efter den danske flyvepionér Jacob Chr. Ellehammer, som i 1906 gennemførte den første flyvning i Europa. I 2016 gik prisen til folkene bag Danmarks første vandflyrute.


Danske Flyvejournalisters Klub blev stiftet i 1936 og har til formål at fremme det faglige og kollegiale sammenhold mellem medlemmerne, virke for luftfartens fremme og støtte dansk flyvnings anseelse. Foreningen har knap 100 medlemmer.










Klik venligst

© Copyright 2017 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Lufthavn sætter taksterne ned
- Kæmpedronerne kommer
- Tidligere transportminister får luftfartspris
- Aalborg Lufthavn lufthavn bliver anbefalet af passagerne
- Aalborg Lufthavn opgraderer landingssystem
- Brexit påvirker dansk erhvervslivs digitale forandring
- Speditør takker af efter 45 år i logistikbranchen
- Lufthavn havde mange rejsende i efterårsferien
- Irsk lavprisflyselskab åbner rute mellem Aarhus og Gdansk
- Lavprisflyselskab flyver højt op med passagertal og resultat
- Forventningerne er lagt et niveau op
- Transportkoncern kører tredje kvartal hjem med større fortjeneste

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst

Klik venligst