Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Direktør med erfaring fra Banedanmark skal styre letbanen i Aarhus

Fredag 1. december 2017 kl: 14:09
Af: Redaktionen

Aarhus Letbane oplyser fredag, at Michael Borre bliver ny direktør for Aarhus Letbane. Michael Borre har bred erfaring med banedrift - blandt andet som tidligere produktionsdirektør i Banedanmark med ansvar for drift og vedligehold. Letbanens nye direktør tiltræder umiddelbart efter nytår

Michael Borre har gennem godt 20 år arbejdet med jernbaner - blandt andet syv år som produktionsdirektør i Banedanmark. Ud over drift har Michael Borre erfaring med vedligehold, entreprenørvirksomhed, IT, strategisk indkøb og strategisk udvikling. Det er kompetencer, som han får brug for i Aarhus Letbane, der er midt i en omstilling fra at være et rent anlægsselskab til også at være et driftsselskab.


Michael Borre er født i 1966, uddannet Cand.merc.(mat.), reserveofficer i flyvevåbnet og har gennemført en organisationspsykologisk uddannelse. Han bor i Gentofte, men flytter til Aarhus som led i jobskiftet.


- Som den første letbane i Danmark er Aarhus Letbane særligt spændende - og her tænker jeg også på, at Aarhus Letbane kombinerer en bybane med regionale forbindelser til Odder og Grenaa. Samtidig ser jeg et stort udviklingspotentiale i Letbanen, også fordi ambitionsniveauet i Aarhus og Østjylland er så højt. Det tiltrækker og motiverer mig meget, siger Michael Borre om sit kommende job.


Han forventer at få gavn af sin store erfaring med samspillet mellem drift og udvikling, herunder samarbejdet med mange forskellige interessenter og leverandører. En kompleks virkelighed, der også kendetegner Aarhus Letbane.


- Med Michael Borre har vi fundet en sjælden kombination af erfaring med både drift og udvikling, der passer perfekt til den situation, som Aarhus Letbane befinder sig i - både nu og i de kommende år, siger Johnny Hansen, der er bestyrelsesformand for Aarhus Letbane I/S.


Han glæder sig til at byde den nye direktør velkommen til en virksomhed, der snart går i drift, er klar til at levere høj kvalitet på alle parametre og består af en gruppe medarbejdere, der med en særdeles dedikeret indsats har skabt Danmarks første og største letbane på fem år.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Aarhus Letbane fejrer fem år med den fulde strækning
- Bilhandler er endt i skifteretten
- Region Syddanmark stopper med at købe nye benzin- og dieselbiler ved udgangen af året
- Tysk koncern skal opgradere S-banen til førerløs togdrift
- To virksomheder kan byde på støttesystemer
- Flere vælger at rejse med bus, tog og letbane i Region Midt
- Nordjyske busser og tog kørte med flere passagerer
- Lokal togoperatør justerer køreplaner og togenes længde
- Forhandler af store og små køretøjer er tilfreds med 2023-resultatet
- Lufthavn på Djursland får vinterafgange til skiområdet i Sverige og Norge
- Fredag 19. april 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- 30-årig mand blev varetægtsfængslet i fire uger

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst