Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      
ADVOKAT FORUD FOR LOGISTIK-KONFERENCE:

Selvkørende transportmidler skaber juridiske udfordringer

Mandag 20. november 2017 kl: 12:27
Share  


Af: Redaktionen

Mens den teknologiske udvikling skaber nye muligheder i samfundet, rejser der sig samtidig en række spørgsmål i forhold til de juridiske rammer på fremtidens marked. Det vil advokat og partner Bjarke Holm Hansen kaste nyt lys over ved dette års Logistikkens Dag, der finder sted i Aalborg Kongres & Kultur Center onsdag 6. december


På Logistikkens Dag bliver der stillet skarpt på en række aktuelle emner, der skal holde danske logistik- og produktionsvirksomheder på forkant med den teknologiske udvikling. Et par af de spørgsmål, der dukker op - og som bliver behandlet på Logistikkens Dag - er, hvordan de juridiske rammer er i forhold til emner som selvkørende transportmidler, dataanvendelse og 3D-print.


Spørger man advokat og partner Bjarke Holm Hansen fra Core Advokatfirma, der er specialister inden for juridisk rådgivning til fortrinsvis produktions-, logistik- og transportbranchen, er der især tre juridiske områder, som bliver mere og mere aktuelle i takt med den teknologiske udvikling.


- Når vi taler om digitalisering og ny teknologi, er det ikke alene faktorer, der potentielt set sprænger rammerne på handelsmarkederne. Den teknologiske udvikling skaber også juridiske udfordringer og usikkerheder, eftersom at ny lovgivning og regulering ofte udformes som et led i en reaktiv proces, der efterfølger udviklingen i samfundet, siger Bjarke Holm Hansen og fortsætter:


- Derfor er det yderst relevant at betragte de nye og fremtidige teknologiske muligheder ud fra de eksisterende juridiske rammer. Her er det min vurdering, at emner som autonome teknologier, brug af data og 3D-print ikke kun vil skabe et utal af muligheder for danske virksomheder i fremtiden. Det vil også øge kompleksiteten i markedet set fra et juridisk perspektiv. 


Autonome teknologier
Autonomi ligger højt på dagsordenen blandt mange danske produktions- og logistikvirksomheder, da overgangen fra menneskestyret til computer- og maskindrevet teknologi er i fuld gang.


- Blandt nogle af de mest ventede teknologiske udviklinger inden for autonomi er selvkørende transportmidler og skibe med en høj grad af autonomi. Disse teknologier vil unægteligt skabe store logistiske muligheder og medføre markante forandringer inden for transport og shipping. Samtidig skaber de også en række juridiske gråzoner, for hvem bærer det juridiske ansvar ved eventuelle ulykker og forvoldelse af skade, påpeger Bjarke Holm Hansen og tilføjer-


- Bør juraen tilgodese passagererne inde i den selvkørende bil eller føreren af den konventionelle bil? Og hvilke beslutninger vil overhovedet kunne overlades til maskiner og kunstig intelligens.


Dataanvendelse og -håndtering
Data har været et varmt emne i dansk industri over en årrække og bliver i stadig stigende grad betragtet som det nye værdifulde råstof, der kan skabe stor værdi for både den enkelte virksomhed såvel som for hele industrier. Datahåndtering og -anvendelse virker for mange virksomheder stadigt diffust og sværttilgængeligt. 


- Vigtigheden af data i den moderne industri er svær at komme udenom. Det helt afgørende er dog, at man fra starten af sikrer en korrekt håndtering af data både i forhold til kunder og samarbejdspartnere samt hele vejen gennem forsyningskæden. Udveksling af data mellem virksomheder er helt almindelig, men det er yderst vigtigt at gøre sig klart, hvem der ejer data, og hvordan man må bruge data, forklarer Bjarke Holm Hansen. 


Det kan for eksempel vise sig vigtigt i forhold til fusioner mellem virksomheder eller andre virksomhedssamarbejder, hvor data fra den ene virksomhed skal kunne overgå til fælles anvendelse. 


- Det kan kun opnås gennem rettidig og korrekt datahåndtering, der samtidig sikrer virksomheden de nødvendige rettigheder over egne indsamlede data, siger han.


3D-print teknologier
3D print er et teknologisk fremskridt som på sigt kan redefinere måden, hvorpå vi tænker produktion, alt imens det potentielt set også kan føre til et mindsket behov for oversøisk transport af varer. Masseproduktionen kan i stedet klares effektivt ved printere, der vækker 3D-filens indhold til live med komplet nøjagtighed. 
 
- 3D-print er lidt af et dilemma, da teknologiens positive egenskaber samtidig danner nogle store problemstillinger. Med 3D-print bliver det meget lettere at lave nøjagtige kopier og forfalskninger af analoge produkter i store mængder på meget kort tid. Der er dermed store risici forbundet med 3D-print og det at opbevare samtlige nødvendige produktdetaljer som 3D-filer. Fra et juridisk synspunkt er 3D print da også en kompleks størrelse, da det kan berøre mange dele af juraen såsom ophavsret, patentret, designret, markedsføringsret, kontraktregulering, fortrolighedsbestemmelser osv, siger Bjarke Holm Hansen.


Matcher målgruppen
Core Advokatfirma har især erfaring med industri- og produktionsvirksomheder i forhold til ansvars- og forsikringsforhold i kontrakter over for kunder og leverandører. Det rådgivende advokatfirma har samtidig en særlig interesse i nye teknologier og forretningsmodeller inden for transportsektoren, og netop derfor udgør Bjarke Holm Hansen en anderledes, men oplagt indlægsholder ved Logistikkens Dag:


- Jura er normalt ikke et emne, der fylder ret meget på Logistikkens Dag. Men i denne sammenhæng må det siges at være et yderst relevant indslag, som kan tilføre en helt anden vinkel på en lang række emner, der er i den grad interesserer vores kernemålgruppe, siger Jens Uggerhøj, der er netværksfacilitator for logistik- og vidensnetværket SmartLog, der står bag arrangeringen af Logistikkens Dag.


Formålet med Logistikkens Dag er at få flere virksomheder til at samarbejde om logistik og produktion samt at bidrage til en øget konkurrenceevne i dansk erhvervsliv. Blandt de andre bekræftede indlægsholdere ved konferencen 6. december er professor Steen Hildebrandt, senior specialist Stig Yding Sørensen, Teknologisk Institut, Sustainability Manager Jonas Engberg, IKEA A/S, CEO Jeremie Pierre Gay, Create it REAL, direktør Per Bech Rasmussen, BILA A/S, og Head of eCommerce ved Wupti.com Michael Ejby, Dansk Supermarked Group.


Fakta om SmartLog
SmartLog, der står bag Logistikkens Dag, er et af de førende logistik- og vidensnetværk i Danmark og arbejder for at videreudvikle de danske kompetencer inden for logistikløsninger. SmartLog arbejder tæt sammen med Center for Logistik på Aalborg Universitet (CELOG), som er Danmarks eneste logistik-forskningscenter, og har blandt andet til formål at etablere erfa-netværk og at danne forum for vidensdeling og vidensudveksling.


Fakta om Logistikkens Dag
Konferencen Logistikkens Dag afholdes i Aalborg Kongres & Kultur Center onsdag den 6. december 2017 fra klokken 8.30 – 17.00. Programmet opdateres løbende og kan ses på SmartLogs hjemmeside www.smartlog.nu. Tilmelding skal ske senest onsdag den 29. november via NemTilmeld. Alle er velkomne, og det er gratis at deltage.


Det foreløbige program for dagen er som følger (bekræftede indlægsholdere):
  • Vækst og Bæredygtighed v/ Professor Steen Hildebrandt, Aarhus Universitet
  • Wupti – Danmarks modsvar til Amazon v/ Head of E-commerce Michael Ejby, Dansk Supermarked Group
  • Er dansk fremstillingsindustri smart nok? v/ Senior specialist Stig Yding Sørensen, Teknologisk Institut
  • Bæredygtighed i forsyningskæden v/ Sustainability Manager Jonas Engberg, IKEA A/S   
  • Making the future of 3D Printing v/ Stifter og CEO Jeremie Pierre Gay, Create it REAL
  • Hvad siger juraen? v/ Partner og advokat Bjarke Holm Hansen, CORE Advokatfirma
  • Hvad er Industri 4.0 for BILA A/S v/ direktør Per Bech Rasmussen, BILA A/S

Konferencen henvender sig bredt til virksomheder i logistikbranchen, herunder produktions-, distributions- handels- og lagervirksomheder, og der vil i løbet af dagen være oplæg fra flere virksomheder, som anvender innovative løsninger og forretningsgange på området. Der vil også være en udstilling i forbindelse med konferencen, hvor deltagerne får mulighed for at komme tættere på fremtidens digitale løsninger.






Klik venligst

© Copyright 2017 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportarbejdsgiver-organisation advarer politikere mod at krav om løn og arbejdsforhold
- Transportorganisation tæller flere lastbiler ved grænsen
- Transportorganisation er skeptisk over for tidsbegrænsning på rastepladser
- Rasteplads-indgreb er nødvendigt under omstændighederne
- Logistikvirksomhed i Ugerløse er endt i skifteretten
- Logistikken er uafklaret
- Ministrerier skal opsamle viden om indsats mod social dumping
- Manglende anmeldelser kan udløse tvangsbøder
- Energiselskab åbner truck-tankstation ved Sønderborg
- Transportkvinde er blevet viceformand i Dansk Industri
- Ulovlige ansættelser af udenlandsk arbejdskraft udløser større bøder
- Sne skaber problemer for transporten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst

Klik venligst