Klik venligst

  
Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Bornholms største havn indgår kontrakt med jysk entreprenør

Onsdag 18. oktober 2017 kl: 11:08
Share  


Af: Redaktionen

Rønne Havn A/S og entreprenør-koncernen Per Aarsleff A/S, der har hovedsæde i Aarhus, indgik tirsdag en aftale om entreprise-opgaven for første fase af erhvervshavnens udvidelse frem mod år 2050. Aftalen er en del af havnens ’MasterPlan 2050’

- Vi har været så privilegeret at have et særdeles kompetent ansøgerfelt.På baggrund af den samlede evaluering har vi besluttet at tildele entreprisen til Per Aaarsleff A/S, siger Thomas Bendtsen, der er administrerende direktør for Rønne Havn A/S.


Hos ledelsen ved Rønne Havn A/S er man ikke i tvivl om, at eksekveringen af fase 1 vil øge havnens konkurrencedygtighed.


- Første fase vil betyde, at vi relativt hurtigt kan tiltrække nye forretningsområder samtidig med at rollen som forsyningshavn til Bornholm fremtidssikres. Det er et scenarie, som hele organisationen længe har set hen imod og som nu er en realitet, siger Thomas Bendtsen.


Konkret bliver der i første fase tale om, at der etableres en ny ydre bølgebryder på godt 1.100 meter, en ’multi-purpose-terminal’ som får en kajlængde på 300 meter, et 40 meter bredt heavy duty ro/ro leje og et 150.000 kvadratmeter stort havneareal. Desuden øges vanddybden til 11 meter.


- Det betyder, at Rønne Havn - ud over at kunne tage imod de helt store krydstogtskibe på cirka 350 meter - også får langt større mulighed for at positionere Bornholm som service- og installationsbase i forbindelse med at opgaverne ved de planlagte vindfelter i Østersøen udvikles, siger Thomas Bendtsen.


Rønne Havn A/S har begivet sig ud på det private lånemarked med henblik på at skaffe finansiering til projektet. Det sker på helt almindelige lånebetingelser på de finansielle markeder, hvilket er den primære årsag til, at havneudvidelsen foregår i de fire faser, der forventes gennemført i henholdsvis år 2020, 2030, 2040 og 2050.


- Det ville ikke kunne lade sig gøre at opnå finansiering, hvis ikke vi har kunnet påvise en solid businesscase, der konkret dokumenterer, at der er et stort og stadigt stigende markedspotentiale, siger Thomas Bendtsen.


I projektforløbet har ledelsen og bestyrelsen skelet til de kommende lovændringer for spildevandshåndtering, strategien for Bright Green Island samt diverse bulletiner for fremtidens klimaforandringer.


I 2019 træder et forbud mod udledning af spildevand i Østersøen for nybyggede skibe i kraft og i år 2021 for eksisterende skibe. Desuden stiller de officielle udmeldinger om fremtidens klimaforandringer store krav til etablering af bølgebrydere, som kan beskytte havnen og fartøjerne mod de mere ekstreme vejrforhold. 


- Det betyder selvfølgelig, at der er taget højde for såvel spildevandshåndtering som klimaforandringer i projektplanen for første fase. At loven om spildevandshåndtering fuldstændig understøtter Rønne Havn A/S’ CSR-politik og store engagement i Bright Green Island er jo kun glædeligt, siger Thomas Thors, der er bestyrelsesformand for Rønne Havn A/S.


- Bestyrelsen har fra starten taget aktiv del i planlægningen af havneudvidelsen og medlemmerne har - siden professionaliseringen af bestyrelsen i maj 2016 - deltaget i forhandlinger på mange niveauer. Jeg vil derfor benytte lejligheden til at takke den yderst kompetente og engagerede direktion og bestyrelse - samt de dygtige medarbejdere hos Rønne Havn A/S for deres store indsats, siger han videre.


Om Bornholm og søfarten i Østersøen
  • Rønne Havn og Bornholm har en central placering i Østersøen for en lang række af de aktiviteter, der foregår i området
  • Hvert år passerer omkring 60.000 skibe enten syd eller nord om Bornholm. Skibene har på forskellig vis behov for en lang række serviceydelser
  • Dertil kommer, at Østersøen er udset som et af de store vækstområder i forhold til vindenergi med en lang række nye vindfelter (For eksempel Kriegers Flak og Baltic 1 og 2
  • Oplandsanalyser bekræfter Rønne Havn’s store indflydelse på udviklingen for det bornholmske samfund. Havnen har fået udarbejdet en solid businesscase og diverse analyser, der dokumenterer havnens store potentiale i forhold til at kunne byde sig til både overfor offshore-markedet - når de planlagte vindfelter i Østersøen skal bygges og vedligeholdes - og også i forhold til at kunne tiltrække de helt store krydstogtskibe på op til cirka 350 meter. To markedsområder, som havneudvidelsen er planlagt til at ramme




Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- DI Transport kommenterer havenudvikling som en afvikling
- Den rammer plet
- Færgerederi på Øresund skifter navn
- Politikerne i Kolding vil ændre byens havn
- EU-Parlamentets transportudvalg siger ja til frihandelsaftale med Japan
- Danske Rederier kalder Brexit-aftale for godt nyt
- Shippingfirma var alene formidler over for et handelsfirma
- Nyt digitalt værktøj skal ruste virksomheder til Brexit
- Gratis erhvervsfragt med færge er i strid med loven
- Øget samhandel mellem Afrika og EU kræver gode vilkår for skibsfarten
- Maritime virksomheder rekrutterer via sociale medier
- Ny superfærge til Kattegat er sat i søen i Australien

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst