Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
VOGNMANDSORGANISATION EFTER LAVERE BROTAKSTER FOR LASTBILER:

Flere takstnedsættelser på Storebælt stopper ikke trængslen

Fredag 22. september 2017 kl: 20:32
Af: Redaktionen

Først var de med, så var de ikke, og nu er de så med igen. VLAK-Regeringen og Dansk Folkeprati har i løbet af fredagen arbejdet på den del af torsdagens politiske aftaletekst, der omhandler nedsættelsen af taksterne på Storebæltsbroen. Resultatet er blevet, at lastbiler og varebiler nu omfattes af takstnedsættelsen

Aftaleparterne er blevet enige om at ”justere teksten”, så taksnedsættelsen gælder al vejtrafik samt persontog, oplyser Finansministeriet.


Det oprindelige forslag fra VALK-Regeringen om takstnedsættelser på Storebælt omfattede både gods- og persontransport. I torsdagens aftaletekst var godstransporten ikke eksisterende - og fredag er aftalen så blevet åbnet for godstransport med lastbiler og varebiler.


- Man har så - endelig - husket, at der er noget, der hedder godstransport. Fint nok, men det stopper ikke den trængsel, der akkumuleres i perioden frem til 2021 med de bebudede lavere takster for personbiler og følgende øgede trafikmængde, siger Erik Østergaard, der er administrerende direktør i vognmandsorganisationen DTL.


- Vi skal også huske på, at det vejstykke på Fyn, som regeringen vil gøre noget ved, er en relativt lille strækning set i forhold til det påtrængende behov, der er, for endnu flere forbedringer af infrastrukturen, siger han.


Penge kunne findes på Storebælt
DTL’s direktør mener fortsat, at det er en fejl, at VLAK-Regeringen i sin planlægning har ikke taget penge med til basale forbedringer af infrastrukturen og vejnettet i øvrigt, hvorfor øget trængsel på sigt vil blive det uomgængelige resultat af både en registreringsafgiftslettelse og en takstnedsættelse. 


- De penge kunne man netop have fundet på Storebælt, da en generel vejafgift med deraf følgende tilbageførelsesordninger for at friholde danske bilister erfaringsmæssigt er en tung og dyr ting at administrere, siger Erik Østergaard.


Her på transportnyhederne.dk har vi tidligere peget på, at Sund & Bælt i et ministersvar til Folketingets Trafikudvalg har vurderet. at VLAK-Regeringens forslag om sænke taksterne på vejforbindelsen over Storebælt med 25 procent frem mod 2021 vil øge vejtrafikken over Storebælt med mellem 3.000 og 4.500 køretøjer pr. døgn. 


Omkring 80 procent af mertrafikken på Storebæltsforbindelsen vil ifølge samme oplysninger krydse Fyn til og fra Jylland og Sjælland. Det vil øge trafikken på E20 på Vestfyn og syd om Odense med mellem 2.400 og 3.600 køretøjer pr. døgn.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst