Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Nyt forsknings- og innovationsprojekt for det Blå Danmark sættes i søen

Torsdag 21. september 2017 kl: 11:29
Af: Redaktionen

Blue INNOship II-projektet har til formål at bidrage til, at det Blå Danmark er klar til at håndtere fremtidens udfordringer, hvor især digitalisering er et nøgleord. Der sættes en proces i gang, som består af samspil mellem industrien, universiteter, maritime professionsskoler, GTS institutter, organisationer og myndigheder med videre

Samtidig skal processen være med til at give interessenterne i Det Blå Danmark nye perspektiver på udviklingspotentialer og samarbejder, og det er vigtigt, at det ikke kun er deltagerne fra det nuværende Blue INNOship, der inddrages.


Arbejdet i Blue INNOship II tager udgangspunkt i ’fremtidens smarte skib’, hvilket eksempelvis kan dække over digitale og elektroniske løsninger, big data, udstyr med måle- og kontrol interfaces, beslutningsstøtte og Internet of Things, cybersikkerhed, bæredygtighed, energieffektivitet og fremtidens forretningsmodeller.


Bag Blue INNOship II er der en styregruppe, der består af Danske Maritime, Danske Rederier, Dansk Metal, Søfartsstyrelsen, DTU, CBS og Force Technology.


Det foregående maritime innovationsprojekt, Blue INNOship, satte fokus på udvikling af grønne og energieffektive løsninger. Det efterfølgende projekt, Blue INNOship II, har fokus på digitalisering og nye forretningsmodeller.


Baggrunden for projekterne er, at den maritime sektor skal indstille sig på, at de kommende år kommer til at byde på en udvikling i tempi, som ikke er set det før. For at fastholde Det Blå Danmark i førertrøjen er der derfor behov for at starte arbejdet med forsknings- og innovationsprojektet Blue INNOship II. Der vil der blive sat fokus på fremtidens smarte skib, herunder digitale løsninger, udstyr med måle- og kontrol flader, Internet of Things, autonome systemer og drift, cyber sikkerhed, bæredygtighed, energieffektivitet, reguleringsbehov og fremtidens forretningsmodeller.


Styregruppen bag Blue INNOship II har ansat Rune Hahn Kristensen som projektleder. Den Danske Maritime Fond bevilligede tilbage i juni 25 millioner kroner til støtte for aktiviteter, der tager udgangspunkt i anbefalingerne fra Vækstteamet for Det Blå Danmark. En af Vækstteamets anbefalinger var, at der fortsat sikres en forsknings- og udviklingsplatform. Derfor har fonden afsat 1,1 million kroner til en udvikling af grundlaget for Blue INNOship II. Det første Blue INNOship har leveret flere succesfulde og innovative resultater til gavn for Det Blå Danmark. I projektet ’ Vessel Performance Decision Support’ har partnerne (Vessel Performance Solutions, Torm, J. Lauritzen, FORCE Tecnology og Aalborg Universistet) eksempelvis skabt en besparelse på 70 millioner kroner for rederierne Torm og J. Lauritzen på driften af de involverede dele af deres flåder i 2016.


Opgaven for projektleder Rune Hahn Kristensen bliver at samle alle relevante interessenter. Her er målet, at Det Blå Danmark på den ene side står styrket i den hurtigt voksende digitalisering og automatisering, samt det komplekse miljø, som det skaber. Og på den anden side udvikler og styrker de kompetencer, der skaber innovation og konkurrencefordele for Det Blå Danmark.


Blue INNOship II-projektet løber i første omgang frem til foråret 2018 og skal munde ud i to resultater. Først en analyse, der med udgangspunkt i Vækstteamets rapport, beskriver Det Blå Danmarks styrker, udfordringer og udviklingsmuligheder. Således skal der opstilles pejlemærker for fremtidige udviklingsbehov. Dernæst en konkret ansøgning til Innovationsfonden, hvor der forventes et opslag i foråret 2018. Samtidig skal der også skabes grundlag for andre projekter, for eksempel af forskningsmæssig karakter.


- Det er et spændende projekt, som jeg nøje har fulgt med i, og jeg glæder mig til at stå i spidsen for videreudviklingen. Det Blå Danmark rummer et hav af udviklingsmuligheder, som der slet ikke er blevet åbnet op for endnu. Som industri er vi under pres af international konkurrence og af nye digitale spillere. Vi er i et slags innovationskapløb, hvor det gælder om at udbygge vores kompetencer og know-how hurtigere. Vi håber at Blue INNOship II kan blive et forum, hvor forskning og nye teknologier enkelt kan afprøves. Vi skal demonstrere, hvad der virker, og derigennem skabe konkurrencefordele, eksportsucceser og gode miljøtiltag. Det bliver et spændende samarbejde på tværs af faggrupper, som kan skabe en helt særlig dynamik, siger Rune Hahn Kristensen, der kommer fra en stilling, som Innovation Portfolio Manager Senior Innovation Manager hos Maersk Line.


Der vil i de kommende måneder blive inviteret til workshops rundt omkring i landet, og arbejdsmetoden er, at interessenterne arbejder ud fra et langsigtet perspektiv og kommer med bud på, hvordan fremtidens skib, dets forretningssystemer og grænseflader til for eksempel havne samt transport- og logistiksystemer kan se ud. Dernæst går man tilbage fra fremtiden til nutiden og sikrer, at vejen til fremtiden brolægges med innovation og solid forskning.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Havn på Djursland nåede rekordomsætning for femte år i træk
- Udvidelsesplaner har udløst supplerende miljøkonsekvensrapport
- Stort havvindsudbud kan sikre brændstof til skibsfarten
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Skandinavisk CO2-samarbejde er en vigtig brik i etablering af europæisk CO2-infrastruktur
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er faldet på plads
- Udledning af scrubbervand fra skibe bliver forbudt i det danske territorialfarvand
- Påsken løftede passagertallet hos rederikoncern
- Havneselskab med tre havne holdt godsomsætningen

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst