Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Danske sandsugere er pålagt brændstofafgift - udenlandske konkurrenter slipper

Tirsdag 19. september 2017 kl: 10:07
Af: Redaktionen

VLAK-Regeringen har afsluttet et såkaldt nabotjek på foranledning af Danske Rederier omkring de danske brændstofafgifter for sandsugere. Nabotjekket fra Skatteministeriet peger i retning af, at de danske regler for brændstofafgifter for sandsugere bør ændres, så der ikke overimplementeres i forhold til nabolandene

“Danske virksomheder bør ikke stilles dårligere i den internationale konkurrence, hvorfor implementeringen ikke bør være mere byrdefuld end den forventede implementering i sammenlignelige EU-lande”. 


Sådan lyder et af VLAK-Regeringens principper for at implementere erhvervsrettet EU-regulering. Derfor tog Danske Rederier i marts sagen om de danske brændstofregler for sandsugere op i VLAK-Regeringens Implementeringsråd.


Sagen drejer sig om, at flere nabolande har fritaget sandsugere for mineralolieafgift, når skibene sejler. Det har de gjort med afsæt i EU’s energibeskatningsdirektiv. Danmark har i modsætning til disse lande fortolket EU-direktivet anderledes og har derfor pålagt danske virksomheder med sandsugere at betale afgift af den del af brændstoffet, som går til at suge sandet.


VLAK-Regeringens Implementeringsudvalg med beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i spidsen offentliggjorde mandag konklusionen på regeringens nabotjek af området. Her viser gennemgangen af de danske regler, at de afviger fra reglerne i Tyskland og Sverige, da ”virksomheder i disse lande, indrømmes fuld afgiftsfritagelse for brændstof anvendt til sandsugeraktiviteter elller lignende, hvis udstyret drives af fartøjets fremdriftsmotor”, som Skatteministeriet formulerer det i konklusionen fra nabotjekket.


Det glæder Jakob Ullegård, direktør i Danske Rederier, som rejste sagen i marts. For selv om EU-Kommissionen er i gang med at udforme en ny anbefaling, så er der på sigt ikke belæg for, at Danmark skal have en særlig restriktiv tolkning, når EU's ramme skal føres ud i livet.


- Jeg er glad for den krystalklare konklusion fra regeringens nabotjek. Det er dansk overimplementering, når Tyskland og Sveriges tolkning af reglerne er, at man kan bruge afgiftsfrit brændstof indenfor ralsugning, mens Skat’s restriktive tolkning af en EU-dom gør, at det ikke er tilfældet i Danmark. Her er regeringens holdning heldigvis klar - danske virksomheder skal ikke stilles ringere af dansk overimplementering. Derfor forventer jeg også, at man politisk finder en vej til at håndtere den udfordring, siger Jakob Ullegård.


Den klare melding er også blevet bemærket af Søren Evald Jensen, der er områdechef i NCC Industri A/S Råstoffer. NCC Industri er én af flere danske virksomheder, som udfører sandsugning i dansk farvand, og har derfor gennem flere år været ramt af myndighedernes nyfortolkning af EU’s energibeskatningsdirektiv.


- De danske regler har givet os hovedbrud i længere tid, for myndighederne har valgt en helt anden tolkning end vores nabolande. Derfor er det rigtig godt, hvis regeringen på baggrund af Skatteministeriets konklusion nu sikrer fair konkurrence for sandsugere i forhold til vores udenlandske konkurrenter. Det betyder noget for vores konkurrenceevne, så vi ser frem til at nabotjekket følges af handling, siger Søren Evald Jensen.


Forhold om beskatning af brændstof til sandsugere:
  • De danske myndigheder har de seneste måneder gransket reglerne for brug af brændstof for sandsugere, som en udløber af at Danske Rederier før jul rejste sagen i regeringens Implementeringsråd.
  • Danske Rederier mener, at der er tale om en klar dansk overimplementering, da sandsugere fra for eksempel Tyskland, Sverige, Holland, Belgien og England er fritaget for energiafgifter.
  • Sandsugeres forbrug af brændstof er i en række andre EU-lande er fritaget for afgifter, mens Danmark har fortolket en EU-dom anderledes end konkurrerende EU-lande og dermed fastholdt afgifter på brændstoffer for sandsugere
  • Sagen vedrører fortolkningen af EU’s energibeskatningsdirektiv, som i disse måneder bliver kigget igennem af EU-Kommissionen for blandt andet at sikre klarhed om reglerne




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Seks meldes døde
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Containerskib sejler bro ned
- Skibe, der transporterer offshore-personale, bliver omfattet af ny international sikkerhedsstandard
- Kli­ma­re­gu­le­ringen af den globale skibsfart tager små skridt fremad
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Rederi-koncern med islandske rødder lancerer rute uden om Frankrig
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- 31-årig anholdt i sag om indsmugling af 300 kg kokain
- Havneatlas giver overblik over danske erhvervshavne
- Havn melder sig ind i erhvervsorganisation

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst