Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Skibe bliver kontrolleret for brud på svovlregler - 19 er politianmeldt

Mandag 18. september 2017 kl: 10:03
Af: Redaktionen

Miljøstyrelsen har anmeldt yderligere to skibe til politiet for at udlede for meget svovl. Det bringer det samlede antal politianmeldelser op på 19 siden 2015 opgjort 18. september. Krav om mindre svovlindhold i brændstof til skibe har reduceret svovlindholdet i luften over Danmark

- Langt de fleste rederier overholder reglerne, men der er desværre stadig nogle, der udleder for meget svovl. Derfor lægger vi et stort arbejde i at kontrollere skibe i danske havne og farvande, og jeg er glad for, at det ser ud til at bære frugt, siger Sara Røpke, der er kontorchef i Miljøstyrelsen.


Svovlholdig røg er skadeligt for miljøet og for menneskers sundhed. Derfor blev der i 2015 eksempelvis indført krav om et lavere svovlindhold i skibenes røg i Nordsøen og Østersøen. Meget tyder på, at det har virket. Siden da er indholdet af svovl i luften over Danmark ifølge Miljøstyrelsen mere end halveret sammenlignet med foregående år.


For at holde øje med, om rederierne overholder reglerne, har Miljøstyrelsen opstillet såkaldte sniffere, der kan snuse sig til, om røgen fra skibe indeholder for meget svovl.


Ifølge reglerne må skibenes brændstof højt indeholde 0,1 procent svovl. Med snifferovervågning får man et detaljeret billede af, om skibene overholder svovlreglerne i danske farvande, end hvis man alene havde taget olieprøver, som udgør bevismaterialet i politianmeldelserne.


Overvågningen er samtidig med til at sikre lige konkurrencevilkår i skibsfarten, så der ikke sejles på billigt brændstof med for meget svovl. Og det er vigtigt for branchen, at alle lever op til miljøkravene, mener søfartens brancheorganisation, Danske Rederier. Flere repræsentanter fra organisationen og fra Miljøstyrelsen er mandag på besøg på Storebæltsbroen for at se snifferen i aktion.


- De rederier, der overholder loven, bliver ramt på konkurrenceevnen, hvis der kan snydes med brændstoffet. Der er mange penge på spil, da der kan spares millioner ved at købe det billigere og forurenende brændstof. Vi er derfor glade for, at der er en konsekvent indsats over for skibe, som bryder reglerne. De gode erfaringer med håndhævelse af reglerne fra Danmark skal vi bruge internationalt, når reglerne træder i kraft globalt, siger Maria Bruun Skipper, underdirektør i Danske Rederier.


Svovlkravet på højst 0,1 procent i Nordsøen og Østersøen er strengere end mange andre steder, men også globalt er der hårdere miljøkrav på vej. Fra 2020 må skibe maksimalt sejle på brændstof, der indeholder 0,5 procent svovl mod 3,5 procent i dag. I Nordsøen og Østersøen og i farvandet omkring Nordamerika er grænsen 0,1 procent - også efter 2020.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Havn på Djursland nåede rekordomsætning for femte år i træk
- Udvidelsesplaner har udløst supplerende miljøkonsekvensrapport
- Stort havvindsudbud kan sikre brændstof til skibsfarten
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Skandinavisk CO2-samarbejde er en vigtig brik i etablering af europæisk CO2-infrastruktur
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er faldet på plads
- Udledning af scrubbervand fra skibe bliver forbudt i det danske territorialfarvand
- Påsken løftede passagertallet hos rederikoncern
- Havneselskab med tre havne holdt godsomsætningen

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst