Klik venligst



  
Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      
INGENIØRFORENINGEN HAR UNDERSØGT:

Fire ud af ti er klar til at udfase dieselbilen

Mandag 11. september 2017 kl: 12:21
Share  


Af: Redaktionen

Godt 40 procent af danskerne bakker op om, at der skal sættes en fast dato for dieselbilernes endeligt på de danske veje. Det viser en befolkningsundersøgelse fra Ingeniørforeningen i Danmark - IDA. Undersøgelsen viser også, at 10 procent er meget negative over for en sådan beslutning

2016 var et skelsættende år for dieselmotoren. Diesel-skandalen, hvor Europas største bilproducent VW blev taget i at snyde med emissionstest for at pynte på dieselmodellernes miljøaftryk, har ført til en erkendelse af, at dieselbilen vil blive udfaset. Flere millionbyer som Madrid, Paris, Athen og Mexico City har besluttet at lukke byerne for dieselbiler i 2025, og senest har Kina meldt ud, at man "i nærmeste fremtid" vil udfase blandt andet benzin- og dieselbiler. Samtidig med oprulningen af dieselskandalen er det blevet endnu mere tydeligt, at partikel- og NOx-forureningen fra dieselbiler udgør en sundhedsrisiko for befolkningerne i byer over hele verden.


Spørger man danskerne, om de er parate til at udfase dieselbilen, er de ikke afvisende. I en ny befolkningsundersøgelse, som Userneeds har lavet for Ingeniørforeningen, IDA, svarer 41 procent, at de er ’positive’ eller ’meget positive’ over for at tage nøglen ud af tændingslåsen på landets dieselbiler og udfase dem i 2025. 


- Det er klart positivt, at så mange danskere er parate til at sige endegyldigt farvel til dieselbilen i 2025. Der er rent faktisk andre motorteknologier, som kan erstatte dieselmotoren i personbiler. Skal den grønne omstilling lykkes, kræver det et langt skarpere politisk fokus på transportområdet, ikke mindst bilparkens teknologi og miljøaftryk, siger Thomas Damkjær Petersen, der er formand for IDA.


Thomas Damkjær Petersen mener, at politikerne bør fokusere langt mere på teknologi og miljøbelastning, nu hvor der er åbnet op for en omlægning af registreringsafgiften.


- Ingen er tjent med, at den danske bilpark bliver et trillende museum for gammeldags motorteknologi, som hverken tager hensyn til miljø eller befolkningens sundhed. Når der nu skal forhandles om en omlægning af registreringsafgiften på personbiler, savner jeg et langt højere politisk ambitionsniveau. Fokuseres der udelukkende på bilens pris, bliver den nyeste teknologi og miljøet taberen, siger Thomas Damkjær Petersen.


Undersøgelsens spørgsmål og svar:

Hvor positiv eller negativ er du overfor, at dieselbiler udfases, og at der sættes en fast dato (for eksempel 2025) for, hvornår der ikke længere må køre dieselbiler på vejene?

 

2017

Meget negativ

10%

Negativ

14%

Neutral

28%

Positiv

22%

Meget positiv

19%

Ved ikke

8%

I alt

100%

Kilde: Userneeds for IDA (2.051 svar)




Klik venligst

© Copyright 2017 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Aarhus skal være en bedre by
- Flere takstnedsættelser på Storebælt stopper ikke trængslen
- VLAK-Regeringen og Dansk Folkeparti har justeret broaftalen
- Lavere takster på Storebælt skævvrider landet
- Gardintraileren skal bruges til transport af genbrugsmaterialer
- Dieselolien bliver dyrere
- Aftale om bekæmpelse af sort arbejde skal suppleres med andre håndtag
- Folketingets partier er enige om nye tiltag mod sort arbejde
- Stillads-bilen er opbygget med kran
- International kurervirksomhed justerer priserne for 2018
- Chaufførerne gør deres bedste - men er ofte i tvivl
- Kontrol af tunge køretøjer viste flere overtrædelser

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst

Klik venligst