Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Rederiorganisation vil have politikerne til at lette afgiften på brugte skibe

Tirsdag 22. august 2017 kl: 10:27
Share  


Af: Redaktionen

Den danske registreringsafgift for skibe gør det mindre attraktivt for rederier at registrere nyindkøbte second-hand skibe på dansk flag. Derfor opfordrer organisationen Danske Rederier politikerne til at finde midler i det kommende finanslovsforslag til at løse den udfordring

I Danmark opkræves der en engangsafgift på én promille af et skibs værdi, når et brugt skib registreres i det danske skibsregister. Danske Rederier peger på, at man i andre lande betaler en langt mindre afgift. Det kan betyde, at skibene ikke bliver registreret i Danmark. En løsning er ifølge Danske Rederier blevet aktuel, da handelen med brugte skibe er stigende.


Særligt i perioder med overkapacitet handles der ofte med brugte skibe frem for at bygge nyt. Det gælder eksempelvis i den nuværende markedssituation, hvor handelen med brugte skibe er vokset med 33 procent det seneste år. En ny opgørelse fra Shipping Herald viser, at der i årets første syv måneder blev handlet 950 skibe sammenlignet med 714 skibe i samme periode sidste år.


Typisk ejer rederierne kun brugte skibe i en begrænset årrække, før de erstattes med nyere skibe. Det betyder ifølge Danske rederier, at registreringsafgiften skal betales oftere under den danske model.


- En vigtig del af vores forretninger er at købe og sælge skibe, når markederne er til det. I den forbindelse kigger vi naturligvis også på omkostningerne forbundet med at registrere skibet, og her kan vi konstatere, at registreringsafgiften i Danmark kan være tre til fire gange så høj som i Singapore, hvor vi får rabat ved at indflage flere skibe, siger Jan Rindbo, der er administrerende direktør i rederiet Norden.


Vækstteam anbefaler en afskaffelse
VLAK-Regeringens maritime vækstteam fremlagde i maj en række anbefalinger til regeringen. Teamet peger på udfordringen med skibsregistreringsafgiften som et oplagt sted at sætte ind, fordi vækstteamet konstaterer, at den danske afgift er mindre konkurrencedygtig set i forhold til andre store søfartsnationer. Konkret foreslog vækstteamet en afskaffelse eller omlægning af afgiften, som gør det mere attraktivt at flage skibe ind på dansk flag. 


- Målet er at få flest mulige skibe under dansk flag. Regeringen er allerede godt i gang med at fjerne unødvendige tekniske særregler, der fordyrer driften af skibe under dansk flag. Nu er der behov for at sætte fokus på afgiftssiden af hensyn til det danske flags konkurrenceevne, siger Jacob K. Clasen, der er underdirektør i Danske Rederier.


Han peger på, at udfordringen med den særlige registreringsafgift i Danmark bliver større i takt med, at rederierne ejer skibene i kortere tid. Derfor håber Danske Rederier på, at politikerne på Christiansborg finder penge til at ændre afgiften i nedadgående retning i forbindelse med forhandlingerne om den kommende finanslov.




Klik venligst

© Copyright 2017 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Ny lakseterminal skaber 120-140 nye arbejdspladser
- Borgmestre glæder sig over udvidelsen af sømandsskatten
- Slamsuger kom forbi og sugede 50.000 kubikmeter
- Gas til tung og tungere transport var i fokus i København
- Ø-færge fastholder høje trafiktal
- EU giver FN-organsation ansvaret for skibsfartens CO2-kvoter
- Fredericia bliver ny havn på feederrute
- Stigende fragtmængder løfter resultatet i rederikoncern
- DFDS køber hollandsk logistik-virksomhed
- Danske rederier er blevet tilgodeset med ny erhvervspakke
- Erhvervspakke indeholder initiativer på søtransportområdet
- Tidligere Mærsk-chef bliver bestyrelsesformand i Unifeeder

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst

Klik venligst