Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Vækst skaber mere end aktiviteter og skatteindtægter

Fredag 18. august 2017 kl: 13:17
Af: Redaktionen

Aalborg Havn A/S er en vækstmotor for store del af Nordjylland. Når regnskabet gøres op - og der er overskud - går en del af overskuddet til havnens CSR-strategi - CSR står for Corporate Social Responsibility eller Corporate Sustainability and Responsibility - som først og fremmest støtter aktiviteter i Aalborg Øst og ved Nørresundbys og Aalborgs havnefronter

Det udmønter sig blandt andet hvert år i en uddeling af sponsorater under Aalborg Waterfront til aktiviteter på og rundt om fjorden. I år blev der under Aalborg Regatta 2017 atter uddelt over en million kroner til kultur og maritime aktiviteter i forbindelse med havnen, heraf var Aalborg Havns andel 250.000 kroner.


I Aalborg Havn-koncernen er det overordnede mål med CSR-indsatsen at medvirke til at skabe grundlag for et godt liv - også i fritiden. 


- Vi ser havnens opgave i et bredt perspektiv. Hvis vi gerne vil tiltrække kvalificeret arbejdskraft til Aalborg Kommune, så skal vi som by kunne tilbyde en bred pallette af oplevelser, herunder kultur og sport, siger Claus Holstein, der er administrerende direktør i Aalborg Havn Logistik A/S.


Fælles om Øst
Havnens CSR-strategi fokuserer især på Aalborg Øst, hvor havnens mange virksomheder holder til. Derfor har Aalborg Havn A/S sammen med andre virksomheder har indgået sponsorsamarbejdet Cool East. Bydelsprojektet Cool East er sat i verden for at skabe flere aktiviteter i området, skabe mere synlighed samt at øge stoltheden ved at bo og arbejde i bydelen. 


- Strategien om Den Intelligente Havn er en helhedstankegang om ikke blot at skabe økonomisk vækst, men være med til at dyrke en synergi mellem det gode arbejds- og fritidsliv, siger Claus Holstein.


Cool East står bag gratis familiekoncerter i Gigantium for alle aalborgensere og laver forskellige aktiviteter i Aalborg Øst, især for bydelens børn. Seneste initiativ fra Cool East er at involvere skolerne uden for Aalborg Øst i forskellige opgaver, der relaterer sig til bydelens erhvervsliv. Skoleopgaven afsluttes med en god oplevelse i Gigantium - en hjemmekamp med Aalborg Pirates.
Cool East er hovedsponsor for ishockeyklubben Aalborg Pirates, der er den primære katalysator for stolthed og sportslige oplevelser i Aalborg Øst.


Ud fra samme helhedstankegang sponserede Aalborg Havn A/S Aalborg Pirates samt Cool East tilsammen med 557.500 kroner i 2016. De 57.500 var direkte til Aalborg Pirates.


- Vi vil skabe fællesskab i Aalborg Øst - og sport har en helt unik evne til at samle folk. Desuden vil vi sætte fokus på, at Aalborg Øst har ekstremt meget at byde på for hele kommunen, tænk bare på det kommende supersygehus, universitetet, to store boligforeninger og så selvfølgelig havnen, hvor omkring 100 virksomheder har adresse. Vi ser det som en nødvendig og glædelig del af vores CSR-strategi både at fortælle og skabe alle de gode historier om Aalborg Øst, siger Claus Holstein.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Seks meldes døde
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Containerskib sejler bro ned
- Skibe, der transporterer offshore-personale, bliver omfattet af ny international sikkerhedsstandard
- Kli­ma­re­gu­le­ringen af den globale skibsfart tager små skridt fremad
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Rederi-koncern med islandske rødder lancerer rute uden om Frankrig
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- 31-årig anholdt i sag om indsmugling af 300 kg kokain
- Havneatlas giver overblik over danske erhvervshavne
- Havn melder sig ind i erhvervsorganisation

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst